Kendte18. august 2023

Grusomt: Sådan døde Katharine McPhee og David Fosters barnepige

Stjerneparret Katharine McPhee og David Foster mistede deres barnepige i en særdeles uhyggelig ulykke
Katharine McPhee og David Foster.
Katharine McPhee og David Fosters barnepige døde i sidste uge i en frygtelig bilulykke.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

LÆS OGSÅ: Kendispar ramt af dødsfald: Barnepigen er død

En forfærdelig tragedie ramte i sidste uge stjerneparret Katharine McPhee, 38, og David Foster, 73, da deres barnepige mistede livet i en ulykke.

Nu er de grufulde detaljer så blevet afsløret.

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Ifølge mediet døde Yadira Calito, da hun på tragisk vis blev påkørt, mens hun stod og ventede på at få sin bil repareret ved et Toyota-værksted i San Fernando Valley, Californien.

Det har desuden vist sig, at føreren af den anden bil var en 84-årig kvinde, der på ulykkeligvis tog fejl af bilens bremser og speeder.

Ved påkørslen blev barnepigen fastklemt under bilen, hvorefter hun blev trukket under bilen i nærved seks meter, før det lykkedes tililende at få stoppet bilen og trukket hende fri.

Det kunne dog hurtigt konstateres, at Yadira Calito havde pådraget sig så voldsomme kvæstelser, at hendes liv ikke stod til at redde.

Katharine McPhee og David Foster.
Katharine McPhee og David Fosters barnepige døde i sidste uge i en frygtelig bilulykke.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

To andre blev også kvæstet i forbindelse med ulykken, oplyser mediet. De er dog uden for livsfare.

Den 84-årige fører af bilen er ikke blevet anholdt.

Katharine McPhee og David Foster har oplyst, at de har foretaget drastiske ændringer i deres turné i kølvandet på tragedien. Katharine McPhee har således valgt at rejse hjem.

– Det er med tungt hjerte, at jeg er nødt til at annoncere, at jeg misser de sidste to af vores shows i Asien. David og jeg er ramt af en forfærdelig tragedie i familien, lød det fra stjernen fredag.

Katharine McPhee, 38, og David Foster, 73, er forældre til en søn på to år.

Sponsoreret indhold