Kendte4. april 2022

Grønlands nye stjerneskud: ”Borgens” Emmy Rasmussen

I DR-hittet havner hun både i et drama om oliepenge og en farlig forelskelse. SE og HØR har mødt skuespilleren, som er født i Aarhus, men har hjemme i Grønland
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I “Borgen” spiller hun grønlandske Emmy Rasmussen, som får et tæt forhold til den arktiske ambassadør Asger Holm Kirkegaard (Mikkel Boe Følsgaard).

Og rollen er skuespiller Nivi Pedersens debut i en stor tv-serie – og det har været en spændende oplevelse for hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/borgen_4.jpg
 (Foto: DR: Mike Kollöffel)

32-årige Nivi Pedersen har i “Borgen” rollen som embedsmand fra Landsstyret Emmy Rasmussen. (Foto: DR: Mike Kollöffel)

– Det har været vildt. Det var en kæmpeproduktion, og jeg synes, at det var overvældende og nervepirrende, fortæller Nivi Pedersen til SE og HØR.

Det 32-årige stjerneskud har ikke blot talent for at agere foran kameraet – hun er også er instruktør og står bag flere dokumentarfilm.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/borgen_1_3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Når Nivi laver film i Grønland, har hun oftest flere funktioner, så under indspilningerne til DR-serien, skulle hun lige vænne sig til, at hun “kun” var skuespiller.
– Normalt er jeg min egen runner og producer. Det gav mig altså nogle sjove øjeblikke at være med i så stor en produktion som “Borgen”.
En af de første dage, vi skulle ud på optagelse, spurgte jeg, hvad jeg skulle bære.
Men jeg fik at vide, at jeg ikke skulle bære noget. Jeg følte mig virkelig som en diva. Det gjorde det ikke bedre, at jeg rendte rundt med en paraply, fordi solen var skarp.
Jeg havde lidt dårlig samvittighed over ikke at være med til at slæbe, siger Nivi med et smil. (Foto: Martin Høien)

Mor er fra Lolland

Nivi Pedersen er gift og bor i Nuuk i Grønland.

– Der har jeg boet de seneste ti år. Jeg er født i Aarhus på Fødeanstalten, men jeg var otte måneder gammel, da vi flyttede hjem, og så er jeg opvokset i Aasiaat i Vestgrønland.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/borgen_3_3.jpg
 (Foto: DR: Mike Kollöffel)

Nivi spiller rigtig mange scener med Mikkel Boe Følsgaard, 37, der har rollen som Asger Holm Kirkegaard.
Og det var en frygtindgydende fornøjelse for Nivi at arbejde sammen med ham.
– Jeg var og er egentlig stadigvæk totalt starstruck over Mikkel. Det har været sjovt at mærke.
Derhjemme har jeg relativt god erfaring indenfor skuespil, men så lige pludselig at stå overfor en, som er så ekstremt dygtig, var virkelig en oplevelse, som gjorde mig ydmyg. Jeg har stor respekt for ham, har Nivi Pedersen fortalt til Billed-Bladet. (Foto: DR: Mike Kollöffel)

Min mor er fra Lolland, så jeg har et ben både i Danmark og Grønland, men Grønland er mit hjem, lyder det fra Nivi, som vi med garanti ikke har set det sidste til.

Sponsoreret indhold