Kendte18. august 2008

Grimme kvinder er velkomne

Fem mænd pr. kvinde duer ikke, så en borgmester inviterer alle former for kvinder til byen
Udseendet betyder intet, du er velkommen i Mount Isa
Udseendet betyder intet, du er velkommen i Mount Isa
 Foto: All Over

Om du er lidt for tyk, lidt for tynd, lidt for brugt eller bare almindelig grim, ja så skulle du måske drage mod byen Mount Isa i Australien.

Med fem mænd pr. kvinde er der masser af mandfolk at vælge og vrage imellem for kvinderne også for de knap så attraktive af slagsen. Derfor opfordrer borgmester John Molony verdens "skønheds-udfordrede" kvinder, at søge mod hans by.

- Og skønhed handler jo egentlig kun om det yderste lag. Er der ikke et eventyr om en grim ælling, der udvikler sig til en smuk svane, spørger borgmesteren.

Mændene i byen er glade for opfordringen, for de savner kvindeligt selskab.

- Fyrene er absolut ikke kræsne. De tager, hvad de kan få, siger Paul Woodlands på 25 år.

Så alle kvinder kan finde kærligheden i mande-byen i Australien, så mændene kan få sig nogle koner.

- Vi skal bare finde ud af, hvor de her mindre skønheds-bemidlede kvinder befinder sig, og så invitere dem til Mount Isa, siger borgmesteren kækt.

Sponsoreret indhold