Kendte5. december 2021

Grimes sviner ekskæresten Elon Musk

De fik det ellers til at lyde som om, det var et stille og roligt brud, men nu tyder meget på, at sangerinden Grimes ikke er helt tilfreds med Tesla-grundlæggeren Elon Musk
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 33-årige sangerinde og popstjerne Grimes lader til at sende en stikpille afsted efter sin ekskæreste Elon Musk.

Det sker i forbindelse med udgivelsen af Grimes' nye single, "Player of Games".

I det nye nummer synger den Canadiske sangerinde om at være forelsket i den "største gamer".

- Jeg er forelsket i den største gamer, men han elsker altid spillet mere, end han elsker mig, synger hun.

Det har fået fans til at spekulere i om sangen mon ikke er skrevet til SpaceX-grundlæggeren.

Den nu 50-årige Elon Musk udviklede nemlig computerspil, før han blev multimillionær i en alder af blot 27 efter salget af PayPal.

Tesla-geniet har også tidligere skrevet på sin Twitter-profil, at han holder meget af at spille computerspillet Halo.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200526-095404-l-1920x1381we.jpg
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Elon Musk og Grimes begyndte at date i 2018. (Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix)

Teorien om, at Grimes synger om Musk, bliver også tydeligt et andet sted i det nye nummer, hvor hun synger:

- Sejl væk til det kolde ydre rum, selv kærlighed kunne ikke holde dig fast (Sail away to the cold expanse of space, even love couldn’t keep you in your place).

- Vi elsker hinanden

I september kunne Elon Musk bekræfte, at han og Grimes ikke længere danner par.

- Vi er semi-separeret, men vi elsker stadig hinanden, ser hinanden ofte og er gode venner, siger Musk.

- Det handler mest om, at mit arbejde på SpaceX og Tesla kræver, at jeg primært opholder mig i Texas eller rejser udenlands, mens hendes arbejde primært er i L.A. Hun bor hus mig nu, og Baby X er i det tilstødende værelse.

Elon Musk og Grimes sprang ud som par i maj 2018, da de sammen dukkede op til det årlige Met Gala i New York.

I maj 2020 fik de sammen sønnen med det noget atypiske navn, X Æ A-Xii.

Elon Musk har tidligere været gift med forfatteren Justin Wilson, som han har fem sønner med. Tvillingerne Griffin og Xavier på 17 og trillingerne Damian, Saxon og Kai på 15.

Derudover har Musk været gift med "Westworld"-skuespillerinden Talulah Riley. Parret var gift fra 2010 og skilt igen i 2012. I 2013 giftede de sig igen og lod sig så skille for anden gang i 2016.

Hør det omtalte Grimes nummer her:

Sponsoreret indhold