Kendte13. marts 2020

"Greys hvide verden" stopper alle optagelser

Den populære lægeserie er sat på midlertidig pause på grund af frygt for coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-03-13_kl._15.23.22.png
 Foto: MEGA

ABC-serien "Greys hvide verden" har lukket ned for alle indspilninger og produktion i mindst to uger. Årsagen skyldes spredningen af coronavirus. Det skriver Deadline.

Nyheden kommer, efter Los Angeles' borgmester, Eric Garcetti, satte en grænse på, hvor mange mennesker der må opholde sig på ét sted samtidig. Begrænsningen er sat til 50 personer.

Seriens medvirkende og ansatte har netop færdiggjort episode 21 ud af sæsonens i alt 25 episoder.

Seriens showrunner og executive producer Krista Vernoff og executive producere Debbie Allen og James D. Parriot forklarer udskydelsen i et officielt brev addresseret til at alle dem, der arbejder på serien.

- Beslutningen blev taget for at sikre sundheden og sikkerheden blandt hele castet og crewet, skriver de.

- Vi tager hjem nu i mindst to uger og venter på at se, hvordan coronavirus-situationen udvikler sig.

"Greys hvide verden" er næsten færdig med indspilningerne til sidste halvdel af sæson 16, som skulle have haft premiere senere på året.

Serien har kørt på tv siden 2005 og har blandt andet vundet en Golden Globe for bedste tv-serie drama.

Sponsoreret indhold