Kendte30. juni 2023

Grevinde Alexandra mister stor post

Stopper officielt hos medicinalgiganten Ferring i morgen
Der er heldigvis en anden post i Ferring klar til grevinden, selvom hun nu mister topposten.
Der er heldigvis en anden post i Ferring klar til grevinden, selvom hun nu mister topposten.
 Foto: Mikael Rieck

SENESTE: Her er grevindens nye job

LÆS OGSÅ: Mai Manniche i trekantsdrama med grevinde Alexandra

Grevinde Alexandra har mistet posten som bestyrelsesmedlem i Ferring.

Allerede 22. juni blev det diskret meddelt, at hun er fortid i firmaet, hvor hun har siddet siden 2007.

Ferring holder officielt til i Schweiz, men har en meget stor udviklingsafdeling i Ørestaden i København.

"Fyringen" sker i en pressemeddelelse, hvor firmaet deler nyheden om, at Jean-Frédéric Paulse, der er barnebarn til medicinalgigantens stifter, nu bliver bestyrelsesformand.

Og langt nede i teksten kan man så læse:

"At the same time Alexandra, Countess of Frederiksborg have stood down from the Board of Directors."

Hun fik en noget mere omfattende omtale, da bestyrelsesposten blev landet tilbage i 2007.

Over for Billed-Bladet understreger hendes presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen dog, at Alexandra fortsat skal lave noget for Ferring.

Nemlig i form af "en anden bestyrelsespost i samme firma". Hvilken del af firmaet det er i, melder historien intet om, når det nu ikke længere er i toppen af selskabet.

Sponsoreret indhold