Kendte24. marts 2024

Grevinde Alexandra er tilbage: Tændt på tøsetur

– Det var en fantastisk aften, udbrød den feststemte grevinde om det løsslupne party med Lars Løkke Rasmussen
Grevinde Alexandra, 59, med fire af sine tætteste veninder klar til en skøn aften. Fra venstre Mette Laursen, Kristina Stokkebro - Alexandra, selvfølgelig - Elsa Adams og Katrina.
Grevinde Alexandra, 59, med fire af sine tætteste veninder klar til en skøn aften. Fra venstre Mette Laursen, Kristina Stokkebro - Alexandra, selvfølgelig - Elsa Adams og Katrina.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Alexandra og Felix frygter milliontab

Hun har i lang tid holdt sig væk fra offentligheden. Men der skal også være tid til sjov og ballade.

Så forleden hankede grevinde Alexandra op i en flok nære veninder og drog i byen for at fejre Løkke Fondens fødselsdag på Mariott Hotel i Københavns havn.

– Jeg støtter op om en god sag med udsatte drenge, og jeg har været her før. Det er en super aften.

Der bliver samlet godt ind og er skøn underholdning, sagde Alexandra til SE og HØR forud for aftenen med middag, musik, dans og tryllekunstner.

– Jeg har det godt, fortalte en veloplagt Alexandra til SE og HØR.
– Jeg har det godt, fortalte en veloplagt Alexandra til SE og HØR.
 Foto: Lars H. Laursen

Hun så strålende ud i sit røde sæt og det var da også en veloplagt grevinde, der tog en sjælden tur ud i nattelivet.

– Det går godt, tak, svarede hun på spørgsmålet om, hvordan hun går og har det.

Og det var en yderst tilfreds Alexandra, der forlod arrangementet lidt før midnat.

– Det var en fantastisk aften. Der var en god stemning! lød skudsmålet.

Prins Joachims ekskone sørgede for at forevige nogle af øjeblikkene med sin telefon.
Prins Joachims ekskone sørgede for at forevige nogle af øjeblikkene med sin telefon.
 Foto: Lars H. Laursen

Festlig flok

Sammen med veninderne dansede hun ved bordet, blev af Bubber udpeget til at være ”lykkens gudinde” ved en lodtrækning, ligesom hun blev involveret i et tryllenummer.

Med i byen havde Alexandra de fire kvinder, der står hendes hjerte nærmest.

Veninden Mette Laursen, 56, er med i bestyrelsen for Nikolai og Felix’ fond, og bor i samme ejendom som Alex.

Alexandra og Elsa Adams blev inddraget i tryllekunstneren Henrik Svanekiærs små julelege.
Alexandra og Elsa Adams blev inddraget i tryllekunstneren Henrik Svanekiærs små julelege.
 Foto: Lars H. Laursen

Kristina Stokkebro er butiksindehaver og har i mange år støttet Alex, så hun var også selvskreven i gruppen af feststemte kvinder.

Og så selvfølgelig designeren Elsa Adams, der udover at være Remees halvsøster har været Alex’ hjertenskær i mange år.

Den sidste veninde var den mere anonyme Katrina.

Jubler: Niko er hjemme!

Grevinde Alexandra måtte i mange måneder undvære sin ældste søn, grev Nikolai, 24, der som bekendt har studeret i Australien sammen med kæresten Benedikte.

Så da han endelig satte fusserne på dansk jord igen, var det en ellevild mor, der tog imod ham.

– Det er helt fantastisk. Der er stor glæde! jublede Alex over for SE og HØR.

Sponsoreret indhold