Kendte17. januar 2023

Grev Ditlev er død

Greven var en god ven af dronning Margrethe. Han blev 79 år
Grev Ditlev blev 79 år.
Grev Ditlev blev 79 år.
 Foto: Hanne Juul

Det har været nogle hårde dage for dronning Margrethe.

Først døde hendes svoger kong Konstantin i sidste uge, og nu er en af dronningens gode venner også gået bort.

Der er tale om grev Ditlev Helge Knuth-Winterfeldt, der er død i en alder af 79 år.

Det skriver Billed-Bladet.

Grev Ditlev var greve af Rosendal Sot ved Faxe.

Han gik ofte på jagt med prins Henrik og både han, dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var med, da han blev 70 år.

Greven døde søndag den 15. januar. Han bliver begravet i Faxe Kirke den 27. januar.

Grev Ditlev var gift ad to omgange. Først med skuespiller Ulla Jessen, der blandt andet er kendt fra "Piger i trøjen", dernæst blev han gift med Vibeke Balle, med hvem han fik en datter.

Grev Ditlev på jagt med Prins Henrik og Peter Zobel.
Grev Ditlev på jagt med Prins Henrik og Peter Zobel.
 Foto: Buch Carsten/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold