Gravide Sophia Grace afslører kønnet

På et splitsekund blev den rappende – og ganske unge – Sophia Grace kendt verden over, da hun og hendes kusine tre år yngre Rosie medvirkede i et afsnit af Ellen DeGeneres’ talkshow.
Men trods det er flere år siden, den i dag 19-årige Sophia Grace gjorde sin entré i tv-showet, så er interessen for hende ikke blevet mindre.
Hun opdaterer derfor ofte på sin egen YouTube-kanal med information om, hvordan det går hende nu. Senest kunne hun overraske sine følgere med nyheden om, at hun venter sit første barn.
– Jeg har vænnet mig til det nu, og jeg er superglad for det. Jeg kan slet ikke vente med at dele min rejse med jer alle, fortalte hun blandt andet i en video på sin YouTube-kanal.
Nu kan hun desuden afsløre, at det er en lille dreng, hun venter sig.
– Så som I kan se, så er det en dreng, jeg venter mig. Da jeg fandt ud af det … Jeg var helt ærligt ikke chokeret, for jeg havde det lidt på fornemmelsen helt fra starten af, at jeg skulle være mor til en dreng, lyder det fra hende.
Selv om internetfænomenet generelt ikke er bleg for at dele ud af sin hverdag, og hvordan hendes liv kommer til at forandre sig, når hendes lille dreng ankommer til verden.
Ja, så er det ikke alt, hun ønsker at dele med offentligheden.
Især hendes kæreste, og altså faren til hendes barn, drømmer hun om at kunne holde for sig selv.
I et interview har hun dog understreget, at skulle han få lyst til en dag at deltage i en eller flere af hendes videoer, så er han mere end velkommen. Men for nu bliver det altså kun hende.