Kendte22. februar 2023

Gravide "Bagedyst"-Tilde fik kæmpe forskrækkelse: Måtte ringe til hospitalet

Stærke mavesmerter gjorde, at den gravide tidligere "Bagedyst"-deltager ingen chancer tog
Gravide Tilde Munkholm måtte konferere både Hvidovre Hospital og egen læge, da hun pludselig blev ramt at stærke mavesmerter. nbsp;
Gravide Tilde Munkholm måtte konferere både Hvidovre Hospital og egen læge, da hun pludselig blev ramt at stærke mavesmerter.

Tilde Munkholm, der deltog i "Den store bagedyst" tilbage i 2021, fortæller på sin Instagram story, at den søde ventetid kan være alt andet end sød.

Den 25-årige bagedarling annoncerede i slutningen af sidste år sin graviditet og tager sine over 60.000 følgere på Instagram med på de op- og nedture, der kan være, når man har en kage i ovnen.

På sin story fortæller hun, at hun og kæresten Thomas her til morgen fik sig en gevaldig forskrækkelse, da hun vågnede og kunne mærke, at der var noget galt:

– Jeg vågnede med stærke mavesmerter, som jeg aldrig har haft før, fortæller hun på Instagram.

Tilde har annonceret, at hun venter en dreng med kæresten Thomas. 
Tilde har annonceret, at hun venter en dreng med kæresten Thomas.
 Foto: Martin Høien

Da smerterne ikke var gået væk efter en halv time, så parret sig nødsaget til at ringe til Hvidovre Hospital, hvor en jordemoder beroligede dem og henviste Tilde til egen læge.

– Er bare så forskrækket og håber ikke, der er noget galt med vores lille dreng, skriver hun.

Mavesyre og plukveer

Tilde Munkholm giver også sine følgere en update, efter hun har været hos lægen.

– Heldigvis har baby det godt, og mine mavesmerter er ikke farlige, indleder hun og fortsætter:

– Jeg har en del syre i maven, der ligger og ætser, og det giver stærke smerter i maven. Derudover kan det sætte gang i plukveer, som jeg så har fået oveni.

Tilde får nu noget medicin, der gerne skulle virke på smerterne og har nu fået strenge ordrer på at slappe af resten af dagen:

– Jeg har jo ikke prøvet at være gravid før og bliver bare så nervøs, når der er noget, som føles forkert omkring min mave, afslutter hun.

Sponsoreret indhold