Kendte1. december 2020

Gravid Mandy Moore ramt af sorg: - Mit hjerte er fuldstændigt knust

"Jeg vil elske og savne dig for evigt, min Joni, skriver skuespiller og sanger Mandy Moore om sin elskede hund, der døde mandag i en alder af 12
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mm_5.jpg
 Foto: MEGA

Mandy Moore strutter og stråler. I september kunne hun stolt offentliggøre sin graviditet på instagram, og i begyndelsen af det nye år bliver den 36-årige stjerne således mor til en lille dreng.

Men hendes søn kommer aldrig til at møde den første, hun egentlig var som en mor for.

Moores 12 år gamle hund gik bort mandag aften, efter den havde fået det værre og værre ovenpå en operation. Det skriver den kommende mor på Instagram.

”Jeg vidste, der var noget galt, da hun - som madafhængig gennem hele livet - ikke ville røre sin aftensmad. Hun kunne heller ikke falde til ro i sengen (selvom hun var på smertestillende),” skriver den gravide skuespillerinde blandt andet.

”Mit mor-instinkt fortalte mig, at vi måtte tage ind med hende, og det er jeg glad for, vi gjorde.”

Os mod verden

Den 36-årige “This is Us”-stjerne deler en række bedårende billeder af den fine hund sammen med sin hyldest til det elskede kæledyr.

Moore, som venter sønnen med husbonden Taylor Goldsmith, husker, hvordan hun reddede lille Joni tilbage i 2008 fra et internat i San Diego.

”Jeg vil aldrig glemme turen hjem derfra. Jeg sagde til hende, at det var os to mod verden nu,” skriver hun om hunden, der nåede at blive næsten 13 år.

Hun beskriver Jonis særprægede karaktertræk. Og nævner blandt andet, at hun elskede at dase i solen, spise, og ikke mindst ægtemanden Taylor.

- Jeg er ikke i tvivl om, at hun vidste, var stor og vigtig del af vores liv og hvilken værdifuld sjæl, hun var… Lige til det sidste.

- Mit hjerte er fuldstændigt knust.

Mandy Moore har ellers endelig fundet glæde og kærlighed i sit liv.

Tidligere var hun gift med musikeren Ryan Adams og har blandt andet fortalt om, hvordan hun i forholdet blev udsat for psykisk vold, og at han desuden forhindrede hende i at lave musik med andre producere.

Hun blev i 2018 gift med Goldsmith, der er musiker i bandet Dawes.

Sponsoreret indhold