Kendte27. juni 2020

Gravid "Harry Potter"-stjerne Jessie Cave sendt på hospitalet

Jessie Cave brugte lørdag eftermiddag på hospitalet med en grum hovedpine og hævede ankler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega461378_025.jpg
 Foto: MEGA

Tredje gang er ikke nødvendigvis den nemmeste, når det kommer til graviditeter.

Det må i hvert fald nok være svaret, hvis man spørger den 33-årige britiske skuespillerinde Jessie Cave, som er kendt for at spille Lavender Brown i filmene om´den unge troldmand "Harry Potter".

Jessie, som allerede er mor til to små børn, måtte bruge sin lørdag eftermiddag på hospitalet. Undervejs opdaterede hun sine mange følgere på Instagram.

"Jeg er på hospitalet for at få lægerne til at tjekke mine meget hævede ankler," skriver hun, før hun fortsætter:

"Sygeplejersken sagde, at de ikke så så hævede ud igen... Jeg havde lyst til at forklare hende, at mine ankler som regel er meget tynde. Ligesom J.Lo's."

Den humoristiske skuespiller sender også en lille hilsen hjem til sin partner, komikeren Alfie Brown, hvori hun sammenligner sine forrige graviditeter med denne.

"Jeg oplever også hjertebanken og genstridig hovedpine, som jeg ikke havde med de to første. Alfie Brown tror, det er fordi der er stormvejr på vej."

Den maskebærende "Harry Potter"-stjerne ventede i fire timer på lægen, der kunne måle hendes babys hjerterytme, før hun fik besked på, at alt var godt.

https://imgix.seoghoer.dk/jessie.png
 Foto: Instagram/Jessie Cave

Foto: Instagram/Jessie Cave

Tidligere denne måned afslørede Cave at hun nu ventede sit trejde barn med Brown. Sammen har de allerede 5-årige Donnie og 3-årige Margot.

Donnie kom ifølge Daily Mail til verden efter et one night stand med on/off-kæresten Alfie i 2014.

Udover rollen som Ron Weasleys kæreste og Gryffindor-eleven Lavender Brown har Jessie Cave desuden medvirket i Netflix-serien "Black Mirror".

https://imgix.seoghoer.dk/jessie2.png
 Foto: Instagram/Jessie Cave

Foto: Instagram/Jessie Cave

Overfor Evening Standard har hun før afsløret, at det aldrig var planen, hun skulle være med i en storfilm som "Harry Potter". Faktisk indrømmer hun, at det ikke ligefrem har gavnet den komiker-karriere, hun i dag har.

- Det var aldrig min intention at blive skuespiller - Jeg havde brug for pengene, og fik ved en tilfældighed rollen. Altså, jeg gik da til audition, men jeg ville hellere være kunstner, som er det, jeg arbejder med nu. Så det gjorde ikke rigtig noget for min karriere, fortalte hun.

Sponsoreret indhold