Kendte2. juli 2020

Gravid Gigi Hadid afslører trick: Sådan skjuler hun maven

Det er ikke til at se, at den 25-årige topmodel skal føde til september
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gigi_hadid.jpg
 (Foto: MEGA)

I slutningen af marts kunne den smukke model afsløre, at hun og kæresten, sangeren Zayn Malik, 27, skal være forældre for første gang.

Til september kan parret nemlig byde en lille pige velkommen i familien.

Men det er altså de færreste, der kan se, at frk. Hadid render rundt med en baby i maven. Og det skyldes således modellens evne til at skjule sin babybule.

https://imgix.seoghoer.dk/gigi_hadid_og_zayn_malik_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Zayn Malik og Gigi Hadid i London tilbage i september 2016.
Foto: MEGA

Og noget tyder på, at øvelse gør mester. Det er nemlig ikke første gang, Gigi Hadid lykkes med at skjule sin babybule.

I begyndelsen af marts var der nemlig ikke en sjæl, der kunne se, at Gigi Hadid gemte på en sød hemmelighed i maven, da hun gik på catwalken i Paris.

Og i en Instagram-live med sundhedsguruen Sophia Roe kunne fans ikke lade være med at undre sig over, hvordan modellen mon kunne skjule det voksende vidunder.

Det skriver amerikanske Page Six.

Hemmeligheden er egentlig ret simpel - supermodellen foretrækker at hoppe i oversize-tøjet.

På nuværende tidspunkt er hun dog så langt henne, at selv ikke det største stykke tøj kan skjule maven fra alle vinkler:

- Denne vinkel og den virkelig store buksedragt skaber en optisk illusion, forklarer Gigi Hadid. Fra siden er det en helt anden historie, griner hun.

Se Instagram-liven med Gigi Hadid nedenfor.

Sponsoreret indhold