Grant Thompson død i paragliding-ulykke

Foto: Grant Thompson/Instagram

YouTube-stjernen Grant Thompson, som står bag den store YouTube-kanal "King of Random", er død i en alder af blot 38 år. Det skriver hans familie på Instagram. 

Familien skriver ikke, hvordan Grant Thompson er død, men TMZ har talt med Grants bror Mark, som fortæller, at dødsfaldet skyldes en paragliding-ulykke. 

YouTuberen tog ud for at paraglide - en sportsgren, hvor piloten flyver under en faldskærmslignende skærm, hvor opdriften fra skrænter og bjergkanter ofte udnyttes for at komme i vejret - mandag aften, men han kom aldrig hjem. 

Tirsdag blev Grants krop fundet af myndighederne - og der er stadig undersøgelser igang af, hvad der præcist er sket. 

Familien meldte Grant savnet mandag, da han ikke var kommet hjem, og de ikke kunne fange ham på mobiltelefonen. Herefter begyndte en massiv eftersøgning. 

En helikopter opdagede Grants krop, mens der blev fundet paragliding-udstyr pp ulykkesstedet - ligesom der blev fundet videoudstyr, som de pt. ser igennem i forsøget på at opklare, hvad der er sket. 

Mark, Grant Thompsons bror, fortæller TMZ, at Grant kastede sig ud i paragliding for omkring fem måneder siden. Han var vild med skydiving, at flyve og andre luftbårne aktiviteter. 

Grant startede sin YouTube-kanal i 2010, hvor han dokumenterede eksperimenter, life hack og forskellige weekend-projekter. 

YouTube-kanalen "King of Random" har over 11 millioner subscribers og over 2.5 milliarder visninger i alt. 

Flere nyheder om kendte og kongelige fra ind- og udland? Køb et abonnement på SE og HØR! 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close