Kendte6. januar 2021

Grammy-uddeling udskudt til marts

Prisuddelingen skulle have fundet sted 31. januar
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/billie_eilish.jpg
 Foto: MEGA

Igen, igen har corona været skyld i at et arrangement må udskydes - denne gang er det den store amerikanske Grammy-prisuddeling, det går ud over.

Det skriver LA Times.

Musikprisuddelingen var egentlig planlagt til at skulle finde sted 31. januar, men nu har arrangørerne valgt at udskyde arrangementet til 14. marts.

- På grund af forværende COVID-situation i Los Angeles, hvor hospitaler er blevet overvældede og intensiv-afdelingerne har nået kapaciteten, har nye anbefalinger fra staten og de lokale magthavere ført til, at udskydelsen af showet var det rigtige at gøre, siger Harvey Mason Jr., chef for Recording Academy, der arrangerer prisuddelingen.

- Intet er vigtigere end sundheden og sikkerheden for folkene i vores musikindustri og de hundredevis af folk, der arbejder utrætteligt på at producere showet.

Sidste års Grammy-uddeling blev holdt 26. januar, hvor Bilie Eilish blev den helt store vinder med fem statuetter.

Sponsoreret indhold