Kendte6. februar 2024

"Grænseløst forelsket"-par skal skilles

Efter to år har Sille og Fernando fra det populære kærlighedsprogram kastet håndklædet i ringen
Kærligheden er brast for Sille og Fernando fra "Grænseløst forelsket".
Kærligheden er brast for Sille og Fernando fra "Grænseløst forelsket".
 Pressefoto: Kanal 5/Warner Bros. Discovery Danmark

Hvis du følger med i "Grænseløst forelsket", så husker du nok godt Sille Klinge og Fernando Unda, som medvirkede i sæson to.

Her kunne man følge Sille Klinges forsøg på at gå i sin mexicanske mands fodspor ved kaste sig over tatovørkundskabet - og man må håbe, hun lærte nok, for nu er forholdet slut mellem de to tv-kendisser, der nåede at være gift i to år.

Det afslører Sille Klinge i en nu udløbet story på Instagram, skriver HER & NU.

I sin story fortæller Sille Klinge også, at det var hende, der trak stikket.

- Efter to års ægteskab har jeg valgt, at det ikke skal være mig og Fernando længere, skriver hun.

- Det er en af de hårdeste tider i mit liv, og det er ikke skidesjovt. Det var også et svært valg, men et valg, som var det bedste for mig - og jeg håber også for ham.

I "Grænseløst forelsket" kunne man følge med i, hvordan Sille Klinge og Fernando Unda gjorde sig klar til at rejse til USA, fordi sidstnævnte havde fået job i West Hollywood.

I programmet kunne man også se, at forholdet var præget af småskænderier, og det tyder da også på i Sille Klinges story, at uenighederne blev for meget for hende.

I hvert fald skriver hun følgende:

- Nogle gange må man indse, at man ikke kan hjælpe mere, og jeg kunne ikke være i det længere. Uanset hvad der har været grundlag for valget, så har jeg elsket ham. Bare ikke som min mand.

Sille Klinge er nu flyttet tilbage til Danmark i kølvandet på bruddet - og hun har taget deres fælles hund, som man også ser i programmet, med sig.

Sponsoreret indhold