
DEN ER GOD NOK: Google skifter navn

Google Inc. ændrer sig for altid. Det kæmpe firma, som i mange år har stået i spidsen for innovation i den udviklede verden, tager nu et endnu større skridt i retning mod det ultimative verdensherredømme. Hvis de vil.
Firmaet annoncerede i hvert fald en kæmpemæssig omstrukturering – og ikke mindst et opsigtsvækkende navneskift – mandag, og i dag står det lidt mere klart, hvad det kommer til at betyde for firmaets fremtid – og din (måske).

Alphabet bliver det nye firmanavn og den paraplyorganisation, som søgemaskinen Google og videotjenesten YouTube kommer til at ligge under. Det skriver Business Insider.
Selskaberne i Alphabet – udover bl.a. Google, Maps, Apps, YouTube, og Android – ser således ud:
· Nest er et firma, der udvikler og producerer smart home løsninger, såsom intelligent lys og elektronikapparater. Google købte firmaet i 2014.
· Calico er et projekt, som forsker i at forlænge menneskets levetid.
· Sidewalk Labs skal forbedre moderne byer.
· Google X er firmaets højtravende ambition, med droner, førerløse biler og luftballoner med wi-fi.
· Fiber bygger højhastigheds internetforbindelser.
· Google Capital er et investeringsselskab
Se her (link fjernet) på et overskueligt kort, hvordan den struktur i Alphabet sandsynligvis kommer til at se ud. (via BusinessInsider)
Kilde (link fjernet)