Kendte8. december 2021

Golfspilleren Thorbjørn Olesen er frikendt for overgreb

Den danske stjerne kan ånde lettet op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega254210_058_1.jpg
 Foto: MEGA

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen er onsdag ved retten i London blevet frikendt for seksuelt overgreb, vold og at være beruset på en flyvetur til London i 2019.

Det skriver Sky News.

Han stod tiltalt for tre forhold under en flyvetur fra Nashville til London i juli 2019, men han nægtede sig skyldig i alle forhold.

Det drejede sig om "sexual assault on a female", hvilket dækker over berøring af seksuel karakter uden samtykke, "assault by beating", som i engelsk lov dækker over et overfald af mindre grov karakter, samt for at være beruset på flyet.

Kort efter historien om flyveturen kom frem, blev Thorbjørn Olesen suspenderet af European Tour. PGA Tour fulgte trop, og derfor var danskeren udelukket fra at deltage i turneringer.

Men da sagen blev udskudt, og der var lange udsigter til afklaring, blev suspenderingen ophævet i juli 2020. Dog med det forbehold, at den kunne træde i kraft igen, når der faldt dom i sagen.

Sponsoreret indhold