Kendte6. august 2021

Godt nyt til "South Park"-fans: Seks sæsoner og 14 film på vej

Skaberne af kultserien har netop underskrevet en kæmpe tv-aftale
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis du er fan af tegneserien "South Park" er der virkelig godt nyt til dig.

Skaberne af serien, Trey Parker og Matt Stone, har nemlig underskrevet en gigantisk tv-aftale med selskabet ViacomCBS, der beløber sig til over 900 millioner dollars svarende til over 5,5 milliarder danske kroner.

Det skriver Bloomberg.

Aftalen forpligter "South Park"-skaberne til at lave seks nye sæsoner og hele 14 film indtil 2027.

Alt indholdet bliver tilgengæligt på streamingtjeneste Paramount+, der skal konkurrere med store spillere på markedet som Disney+ og Netflix.

Det første projekt under den nye aftale bliver en film, der efter planen får premiere inden udgangen af 2021.

I "South Park" følger man de fire venner Kyle, Stan, Eric og Kenny. Ofte handler afsnittene om aktuelle emner i samfundsdebatten - tilsat en stor mængde sort humor.

Serien fik premiere i 1997 og har 23 sæsoner på bagen med i alt 309 afsnit.

Sponsoreret indhold