Gobs takker for støtte efter sin mors pludselige død

LÆS OGSÅ: Gobs i stor sorg: Aflyste grundet dødsfald
Det skulle være en sommer, hvor musikeren Gobs skulle spille sin nye musik på alverdens danske festivaler, men i stedet blev det en sommer i sorg.
For knap to uger siden mistede musikeren pludseligt sin mor til et hjertestop, hvilket ganske forståeligt fik ham til at efterlyse flere koncerter.
Mandag skriver Gobs på sin Instagram-profil, at de to seneste uger "har været ren overlevelse”.
- Jeg står midt i mit livs sværeste tid, og sorgen over at miste min mor har ramt hårdere, end jeg nogensinde kunne forestille mig.
- Men midt i alt det svære har jeg også mærket en enorm støtte og medmenneskelighed. Tusindvis af beskeder, blomster og opkald med kondolencer. Jeg har ikke haft overskud til at svare alle, men jeg har læst det hele - og det har betyder alverden for mig og min familie, skriver den 26-årige musiker.
Han sender derudover en særlig tak til de spillesteder, som har vist forståelse og bakket op, efter at han har trukket sig.
- Det gav mig den tid med min familie, jeg havde brug for, da det var allermest nødvendigt. Pas på hinanden. Elsk højt, sig det, men I kan, slutter Gobs sin besked.
Han har tidligere oplyst, at han har ændret planerne for de planlagte koncerter i DR´s Koncertsal.
De vil blive mindekoncerter for hans mor, da det var koncerter, hun glædede sig meget til.