Annonce
Kendte1 time siden

Gobs mindes afdød mor på fødselsdag: - Du vil altid fylde mest

Sangeren Gobs deler hjerteskærende hilsen til sin mor på hendes fødselsdag. Savnet efter hendes pludselige død fylder stadig alt hos den 26-årige hitmager
Gobs spillede på Smukfest 2025 kort efter at have mistet sin mor.
Gobs spillede på Smukfest 2025 kort efter at have mistet sin mor.
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

LÆS OGSÅ: Knust Gobs efter mors pludselige død: - Jeg har det ikke godt

Gobs står ved sin mors gravsten og markerer en dag, der aldrig bliver den samme igen.

På Instagram deler den 26-årige sanger et foto af gravstenen og skriver en rørende hilsen til sin mor, som gik bort af et pludseligt hjertestop i juni.

- Prøver måske engang i mellem at arbejde det væk. Der er ny musik i nat og et album lige om lidt. Jeg ved, at hvis du kunne, ville du sige til mig, at jeg skulle fokusere på mit arbejde og glæde mig til alt det, der sker, skriver Gobs til billedet.

Men selv om karrieren kører derudad for hitmageren, er der ingen tvivl om, hvad der fylder mest i hans hjerte.

Annonce

- Men sandheden er, at du altid vil fylde mest. Uanset hvor du er henne lige nu, vil du altid være det vigtigste. Tillykke med fødselsdagen mor - jeg savner dig naturligvis ligeså meget som i går, fortsætter han.

Det var i sommeren 2025, at Gobs' mor pludseligt mistede livet af et hjertestop. Tabet ramte sangeren så hårdt, at han måtte aflyse flere festivalkoncerter.

Annonce

- Jeg har det ikke godt, jeg er ikke okay, fortalte han ærligt på Instagram.

Nu viser Gobs, at han forsøger at kanalisere sorgen ind i sin musik.

Se opslaget her:

Annonce

Sponsoreret indhold