Kendte 26. maj 2020

Go' Morgen-ekspert springer ud som lesbisk: Her er min nye kæreste

Ernæringseksperten fra ”Go’ morgen Danmark” Michelle Kristensen er faldet pladask for en kvinde ved navn Pernille. Se det skønne foto lige her
(Foto: Aller Media)

Ernæringseksperten fra ”Go’ morgen Danmark” Michelle Kristensen svæver rundt på en lyserød sky for tiden.

Den 36-årige tv-vært er nemlig faldet pladask for en kvinde ved navn Pernille.

Det afslører Michelle Kristensen på sin instagram-profil, hvor hun også fortæller, at hun har været sammen med sin nye kæreste i fem måneder.

På instagram har Michelle Kristensen også delt et foto af sin nye kæreste, og til det skønne foto skriver hun:

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Lars H. Laursen)

Skønne Michelle Kristensen er smaskforelsket. Foto: Lars H. Laursen

- De sidste 5 måneder har jeg været utrolig meget sammen med de her to yndlings. Den ene har lært mig alt om Gurli Gris, han har flittigt stillet spørgsmålet “hva deeeeet”? og opfrisket diverse børnesange for mig.

- Den anden kom pludselig dumpende ned fra himlen, som det fineste og dejligste menneske. Hun fylder mig med glæde, grin, gode (okay også virkelig dårlige!) jokes, kærlighed, og forsøger at opdrage mig til at blive mere kulturel. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Jeg forsøger at drysse lidt nordjyske gloser ind i hendes københavnske ordforråd, og det går faktisk ret godt, hvis jeg selv skal sige det, skriver Michelle Kristensen i sit opslag, inden hun til slut tilføjer:

- Kærligheden kan pludselig komme dumpende i nye afskygninger, og mens man mindst venter det. Det synes jeg er noget så fint og ikke mindst virkelig dejligt. Jeg er heldig. Så ved du det!

Hendes nye kæreste – Pernille Wass – er én af de mange, der har kommenteret billedet.

Hun skriver:

- Jeg skal helt klart til at invitere dig på is lidt oftere.

 

Sponsoreret indhold