Kendte18. april 2022

Glem biografen: "The Batman" lander på HBO Max

Fra i dag kan du streame Robert Pattinson i rollen som flagermusemanden i den anmelderroste "The Batman"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis du er en af dem, der har gjort dig tanker om, at du gerne lige ville kravle i biografen for at se "The Batman", så kan du godt spare dig.

Superheltefilmen med Robert Pattinson i hovedrollen som hele Gothams Bruce Wayne lander nemlig på HBO Max i dag.

Det meddeler streamingtjenesten i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Robert Pattinson i rollen som Bruce Wayne. 
Robert Pattinson i rollen som Bruce Wayne.
 Foto: HBO Max

Robert Pattinson i rollen som Bruce Wayne. (Foto: HBO Max)

Filmen er den 35-årige Pattinsons første gang i batkostumet, der tidligere har været båret af både Michael Keaton, Christian Bale og ikke mindst Ben Affleck.

I filmen medvirker også Zoë Kravitz i rollen som Selina Kyle aka Catwoman. Hun er blandt andet kendt fra sin rolle i den prisvindende serie "Big Little Lies".

For DC- og Batman-fans er "The Batman" et glædeligt gensyn med mange af de ikoniske figurer fra tegneserien.

Paul Dano ("12 Years A Slave") dukker nemlig op som The Riddler, mens Collin Ferrell ("The Lobster") spiller The Penguion, Andy Serkis ("Ringenes herre", "Abernes planet") spiller Alfred, Jeffrey Wright ("Westworld") spiller James Gordon, og John Turturro ("Barton Fink") spiller Carmine Falcone.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/the-batman-presseb_621f6bdbaeb99-2192x1233.jpeg
 Foto: Warner Bros.

(Foto: Warner Bros.)

"The Batman" er instrueret af Matt Reeves, der blandt står bag "Abernes planet: Revolutionen" (2014) og "Abernes planet: Opgøret" (2017).

Filmens hovedrolleindehaver, Robert Pattinson, har tidligere medvirket i "Harry Potter", men fik sit helt store gennembrud, da han i 2008 medvirkede i den hyperpopulære ungdomsfilm "Twilight".

Senere i karrieren er det blevet til en lang række spændende roller, hvor Pattinson blandt andet har spillet med i Christopher Nolan-filmen "Tenet", overfor Willem Dafoe i den Oscar-nominerede "The Lighthouse" og i den Safdie-instruerede "Good Time".

Se traileren til filmen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold