Kendte5. april 2024

"Glee"-stjernen Lea Michele viser stolt babybulen frem

Den amerikanske skuespiller venter barn nummer to, og torsdag blev den voksende babybule vist frem for første gang
Den amerikanske skuespiller Lea Michele viser babybulen frem.
Den amerikanske skuespiller Lea Michele viser babybulen frem.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Babylykke: Lea Michele skal være mor igen

Det er ikke længe siden, at den 37-årige Lea Michele kunne dele den glædelige nyhed om, at hun venter sit andet barn.

Og da den forhenværende "Glee"-darling torsdag gæstede det årlige Hope Rising Benefit i Los Angeles, var det da også tydeligt, at det ikke længere er muligt for stjernen at skjule den voksende babybule.

I en knaldrød Michael Kors-kjole omfavnede Michele maven og poserede stolt for de fremmødte fotografer.

Lea Michele har været gift med forretningsmanden Zandy Reich siden 2019, og de har i forvejen sønnen Ever på tre år.

Lea Michele viste stolt bulen frem til velgørenhedsbegivenheden.
Lea Michele viste stolt bulen frem til velgørenhedsbegivenheden.
 Foto: Stephen Lovekin/Shutterstock/Ritzau Scanpix

De har dannet par siden siden juli 2017 efter flere års venskab. Parret annoncerede deres forlovelse i april året efter, mens de altså blev gift i marts 2019.

Lea Michele er bedst kendt for at spille Rachel Berry i den berømte tv-serie "Glee".

Derudover har hun også medvirket i filmen "New Years Eve" fra 2011 samt tv-serien "Scream Queens" i 2015.

Sponsoreret indhold