Kendte20. juli 2023

Gitte Nielsen flytter til Spanien: – En ny rejse i mit liv begynder

Gitte Nielsen og hendes italienske mand, Mattia Dessi, er flyttet over Atlanten til det spanske paradis Marbella
Gitte Nielsen og manden Mattia Dessi flytter til Marbella.
Gitte Nielsen og manden Mattia Dessi flytter til Marbella.
 Foto: Faye Sadou/AP/Ritzau Scanpix

Efter 40 år i USA er det slut for Gitte Nielsen.

Hun og hendes italienske mand, Mattia Dessi, flytter nemlig til det spanske luksusparadis Marbella nær Malaga.

Det skriver det spanske medie Vanitatis El Confidencial.

Huset ligger på Marbellas "Golden Mile" (Gyldne mil), der strækker sig over fem kilometer, og alt skriger luksus.

– En ny rejse i mit liv begynder. Jeg er glad, for jeg har længe ønsket at bo i Spanien, og endelig besluttede vi at købe et hus i Marbella, fortæller Gitte Nielsen til mediet under en Michael Bolton-koncert.

– Vi har valgt Casablanca-strande, fordi det er et dejligt sted at være, fortsætter hun.

Det var til en Michael Bolton-koncert, at de to turtelduer afslørede, at de flytter over Atlanten.
Det var til en Michael Bolton-koncert, at de to turtelduer afslørede, at de flytter over Atlanten.
 Foto: Ritzau ScanpixAbel/Backgrid/Ritzau Scanpix

Parrets datter, Frida, er også allerede blevet skrevet ind på en skole i det spanske paradis. Og sågar en af de dyreste i byen – den private folkeskole Swans International Primary School.

Frida kom til verden, da Gitte Nielsen var 54 år, og hun fortæller i interviewet, at hun var i gennem mange test og lægebesøg for, at hun kunne komme til verden.

Gitte Nielsen er dog ikke helt færdig med USA. Hun kommer stadig til at være "over there" i forbindelse med arbejdet.

Sponsoreret indhold