Kendte16. november 2020

"Girls"-stjerne Lena Dunham i sorg: Jeg kan ikke få børn

Hollywood-skuespilleren Lena Dunham måtte under coronanedlukningen acceptere den hårde besked om, at hun ikke kan blive gravid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megam24265_109014.jpg
 Foto: MEGA

For "Girls"-skuespilleren Lena Dunham har 2020 været et særligt svært år, og det har ikke kun været på grund af coronavirus og nedlukning.

I et nyt essay, som den 34-årige producer har skrevet til Harper's Magazine, fortæller hun, at hun har gennemgået fertilitetsbehandlinger og således opdaget, at graviditet ikke er i kortene for hende.

- På Memorial Day (amerikansk højtid, red.) opdagede jeg, at ingen af mine æg var frugtbare - midt i en global pandemi, skriver hun og fortsætter:

- Jeg var i Los Angeles, da jeg fik opringningen fra Dr. Coperman, den jødiske man, der var min introduktion (og nu farvel) til en verden af reproduktion.

Lena Dunham fortæller, at det desværre ikke var muligt for lægerne at befrugte nogen af hendes æg, og det har fået hende til at tænke en hel del over, hvordan moderskabet så vil komme til at tage sig ud for hende.

Også på Instagram har Lena Dunham fortalt om sin IVF-rejse:

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Den her rejse har tvunget mig til at gentænkte, hvordan moderskabet vil være. IVF ødelagde min krop, siger hun efterfølgende til People og fortsætter:

- Som en kvinde, der har tendens til voldsom endometriose, fylder min krop med østrogen og på grund af det, min krop har været igennem, hvor jeg har udsat den for så ulidelig smerte, kun for at komme hen til slutningen og konstatere, at de her æg ikke var levedygtige, efter at have arbejdet så hårdt gennem sygdom og ubehag og efter at have gennemgået angst og depression står det helt klart, at det ikke er noget, jeg nogensinde kan gøre igen

Endometriose er en lidelse, hvor livmoderslimhinde-lignende væv er kommet uden for livmoderen.

Lena Dunham tilføjer, at hun nu overvejer, om hun skal gå adoptionens vej eller kaste sig ud i endnu en smertefuld IVF-behandling i håbet om måske at få sig et biologisk barn.

Sponsoreret indhold