Annonce
Kendte27. maj. 2025

Gik fra hinanden for ni år siden: Nu deler Cheryl Coles eksmand bizart billede

Cheryl Coles eksmand har delt et billede af eksparret, der blev skilt for ni år siden, i jagten på noget helt særligt
Cheryl Coles eksmand har delt et billede af de to sammen.
Cheryl Coles eksmand har delt et billede af de to sammen.
 Foto: Joel Ryan/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Fra 2014 til 2016 var den britiske sanger Cheryl Cole gift med den fransk restauratør Jean-Bernard Fernandez-Versini.

En tid, som han åbenbart fik lyst til at mindes søndag, selvom ægteskabet ikke var uden dramatik.

Her valgte han at dele et billede af de to sammen med sine mere end 45.000 følgere på Instagram.

Det blev ikke mindre bizart af, at opslaget åbenbart handlede om den jakke, han altså gik i dengang for mere end ni år siden.

"Hvor blev den her jakke af?" skrev han til billedet.

De to mødte hinanden ved filmfestivalen i Cannes i 2014, og herfra tog romancen fart. Allerede juli samme år blev de gift.

Året efter opstod der dog rygter om, at forholdet var presset, og i 2016 fik Cheryl Cole en lynskilsmisse, da hun angav Jean-Bernard Fernandez-Versinis "urimelige opførsel" som årsag til et dramatisk vægttab samt stress.

Annonce

Efter det forfejlede ægteskab, fandt Cheryl Cole sammen med One Direction-medlemmet Liam Payne, der sidste år faldt i døden fra en hotelbalkon.

De nåede at danne par i to år og fik en søn sammen.

Det vides ikke, om Jean-Bernard Fernandez-Versini har fundet sin jakke.

Annonce

Sponsoreret indhold