Kendte16. juli 2020

Gigi Hadid viser babybulen frem for første gang

Model og kommende mor, Gigi Hadid, afslører desuden, at hun skriver graviditetsdagbog
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega623693_001.jpg
 Foto: MEGA

Sammen med kæresten Zayn Malik venter 25-årige Gigi Hadid sit første barn.

Og i løbet af den søde ventetid har modellen holdt sig beskæftiget med blandt andet dagbogsnotater i en graviditetslog, der beskriver hendes "nuttede" og "spændende" rejse, som hun formulerer det.

I løbet af coronalockdown har den smukke Hadid holdt sig forsvarligt i privaten på sin mor Yolanda Hadids imponerende farm i Pennsylvania.

Men nu viser hun for første gang sin allerede store og flotte mavse frem for sine over 55 millioner følgere på Instagram.

https://imgix.seoghoer.dk/gigi3.png
 Foto: Instagram/Gigi Hadid

Den skønne gravide model viser sine tekster, billeder og tegninger frem
(Foto: Instagram/Gigi Hadid)

- Jeg har taget en masse billeder af min bule, og selvfølgelig sendt dem til venner og familie, og det er alt sammen meget nuttet og spændende. Jeg vil gerne dokumentere det hele, for ikke at gå glip, fortæller Fendi-modellen i sin video.

Noget tyder på, at det også har været rart for den 25-årige smuksak ikke at skulle dulles op hver dag.

- Lige nu vil jeg gerne bare opleve det og skrive en masse i min dagbog. Og så nyde ikke at skulle vågne op hver dag og se lækker ud og poste en masse opslag, tilføjer catwalk-modellen.

Under Gigis grønne og hvide skjorte tittede babybulen frem, hvilket høstede den del kommentarer.

"Bulen," udbryder én af følgerne, mens flere andre skriver, at de glæder sig til at kigge nærmere på hendes kunstneriske dagbog, der vil udkomme som magasin:

"Du klarer det så flot, og sikken vidunderlig bule, du har der!"

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega443120_013.jpg
 Foto: MEGA

Parret bekræftede deres kærlighed igen i februar i år - nu skal de ha' deres første barn sammen
(Foto: MEGA)

Gigi Hadid, 25, og Zayn Malik, 27, skal have en lille pige til efteråret, og inden da har graviditeten allerede trukket en del overskrifter.

Da den gode nyhed blev afsløret, kunne Hadid nemlig samtidig stolt fortælle, hvordan hun i længere tid har holdt graviditeten hemmelig ved at skjule maven.

Efterfølgende modtog hun dog kritik for bevidst at have skjult babymaven, så hun måtte trække i land og forklare sig.

Sponsoreret indhold