Kendte28. december 2017

Lige stift nok! Gigantisk erigeret penis chokerer

Penis fik ikke lov at hænge længe på husgavl på Manhattan
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/penis-28122017_2.jpg
 Foto: All Over Press
New York har ry for at være en international smeltedigel og New Yorkerne har ry for at være fandenivoldske, frimodige mennesker langt fra bibelbæltet i Midtvesten. Men der er dog en kant og en grænse for friheden. Det fik den svenske kunstner Carolina Falkholt syn for i juleugen. På opfordring og betalt af en lokal street art-forening malede hun juleaften en fire etager høj erigeret penis på gavlen af en beboelsesejendom i Broome Street på Manhattan. Værket var et supplement til en tilsvarende stor, men lidt mere abstrakt vagina, som Falkholt malede på et hus i Pike Street yderligere øst på på Manhattan. - Min kunst handler ofte om, at man ikke skal skamme sig over sin krop og hvem man er som et seksuelt væsen, siger Falkholt til den britiske avis The Guardian. - Jeg maler normalt meget store vaginaer, fisser og kusser. Og eftersom jeg netop havde malet en kusse på en bygning i fem etager, synes jeg, der var brug for en pik. Og bygningen på Broome Street var perfekt til formålet, fortsætter Carolina Falkholt.

Penis deler borgerne

Men den store, blodfyldte penis fik kun lov at udsmykke husgavlen på Broome Street frem til onsdag morgen, hvor den blev malet over på ordre fra ejeren af ejendommen. På Broome Street var meningerne om penissen delte, inden den blev malet over. En mandlig, kinesisk vaskeriejer, der bor i ejendommen, er lettet over, at penissen forsvinder. - Den fik os til at føle os utilpas. Vi kan ikke li' den, og vi håber, de tager den ned, siger manden, der ikke vil have sit navn frem. Avery Plewis, der var på besøg fra Toronto, spekulerede på om penissen var en slags visuel sexchikane. - Det er mærkeligt, fordi den er så eksplicit, at det er ud over grænsen for sexchikane. Sexchikane sker ofte i det skjulte, men denne får man jo direkte i ansigtet, siger Avery Plewis. For andre udgjorde penissen et muntert indslag på en kold dag. - Farverne gør den meget kunstnerisk og levende. Jeg trækker på smilebåndet, men jeg ville ikke selv ha' den. Vi ser ikke den slags i Los Angeles, hvor jeg kommer fra, siger Lauren Deutsch til The Guardian. Inden det flotte gavlmaleri blev malet over, blev det heldigvis foreviget af fotografer, så du kan se den flotte penis i fuld længde herunder:
https://imgix.seoghoer.dk/penis-artikel.jpg

Sponsoreret indhold