Annonce
Kendte8 timer siden

"Gift ved første blik"-Jan Helmert bekræfter: Har fået en kæreste

Jan Helmert, der blev gift med Tine Coster Joost i "Gift ved første blik", fandt kærligheden kort efter, at optagelserne til DR-hittet var i hus
Smilet er ikke til at tage fejl af hos Jan Helmert fra "Gift ved første blik".
Smilet er ikke til at tage fejl af hos Jan Helmert fra "Gift ved første blik".
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

LÆS OGSÅ: Tine og Jan skilt i "Gift ved første blik": Sådan går det med kærligheden i dag

Der opstod aldrig romantik, da Jan Helmert blev matchet med Tine Coster Joost i DR-hittet "Gift ved første blik".

Parret afbrød eksperimentet i program syv, men nu er der endelig kommet kærlighed i Jan Helmerts liv.

I podcasten "EJ EJ EJ" afslører han nemlig, at han har mødt en sød kvinde, der hedder Josefine.

- På det personlige plan har jeg mødt den sødeste, dejligste, smukke kvinde. Min egen Josefine. Sød, dejlig, glimt i øjet, god ved dyr, humoristisk. Jeg har fået en tidlig julegave i år, lyder det.

Til SE og HØR uddyber Jan Helmert, at Josefine er hans kæreste, og at de mødte hinanden i slutningen af juni kort efter, at optagelserne til "Gift ved første blik" var i kassen.

Annonce

- Fra optagelserne var slut, til at det kom i fjernsynet, var der et par måneder, hvor vi havde haft mange gode gåture. Hun har to hunde, lige som mig, så vi havde bare sådan nogle fuldstændige uskyldige gåture med hundene, og de gode snakke udviklede sig til, at der var lidt mere.

- Så tænkte jeg, at hvis den udvikling fortsætter, så bliver jeg nok nødt til at fortælle den stakkels kvinde, at lige om lidt er jeg med i et kærlighedsprogram i fjernsynet. Og det var jo så lige nøjagtigt det, som skete, fortæller Jan Helmert.

Jan Helmert blev gift med Tine Coster Joost i "Gift ved første blik", men parret trak sig i program syv, da kærligheden ikke var der.
Jan Helmert blev gift med Tine Coster Joost i "Gift ved første blik", men parret trak sig i program syv, da kærligheden ikke var der.
 Foto: Snowman Productions

Datingprogrammet skræmte dog ikke Josefine væk. Først blev hun dog rådet til at lade være med at se programmet, men alligevel endte hun med at tænde for DR-hittet.

Annonce

Ifølge Jan Helmert var det lidt svært for hende at se med i starten, men det udviklede sig heldigvis til det bedre.

- Hun har jo hele tiden vidst, at Tine og jeg ikke har haft noget seksuelt forhold, så det gjorde det selvfølgelig lidt nemmere, fortæller han og fortsætter:

- Men det, som var en velsignelse i forklædning, var, at bedst som jeg troede, at jeg skulle have det her univers for mig selv og måske prøve at skåne hende fra det, så havde jeg lige pludselig en at spille bold op ad.

Annonce

Parret kunne med andre ord tale hvert afsnit igennem, og Josefine blev en stor støtte for ham, mens programmet kørte.

I dag ses de ofte, men parret er endnu ikke rykket under samme tag.

- Josefine har to dejlige børn, og fordi det skal være ordentligt, og alle skal kunne følge med, så har børnene kun hørt om mig, men jeg har ikke mødt dem endnu.

- Det skal være på deres præmisser, og når de selv efterspørger det. Men jeg er ikke en hemmelighed.

Annonce

"Gift ved første blik"-deltageren tilføjer desuden, at de ikke har travlt.

- Men der, hvor vi er nu, der er det et spørgsmål om, at så langt som øjet rækker, så skal vi jo være sammen. Så der er ingen grund til panik, eller at noget skal forceres, siger en lykkelig Jan Helmert.

Annonce

Sponsoreret indhold