Kendte22. oktober 2019

”Gift ved første blik”-Christina blev gravid: Nu har hun fået en abort

Michael og Christina fra ”Gift ved første blik” havde seks turbulente uger i ægteskabs-eksperimentet, men Christina endte med at blive gravid under programmet. Nu har ”Gift ved første blik”-stjernen fået en abort
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-10-01_kl._13.58.46.png
 (Foto: DR/Snowman Production)

Christina og Michael fra ”Gift ved første blik” kunne i torsdags meddele efter programmet sluttede, at Christina var gravid.

Det fortalte tv-parret i en meddelelse til BILLED-BLADET.

"Vores ægteskab har været fyldt med masser af glæde og ønsker om en fælles fremtid og familie, men også med en masse udfordringer og konflikter. Vi er gået fra hinanden, men er stadig gift og taler sammen. Det er dog en ekstra skrøbelig tid for os lige nu, da Christina er gravid," lød det i en udtalelse fra parret.

Nu har Christina og Michael valgt, at de ikke skal være forældre alligevel.

Det fortæller det tidligere par i en pressemeddelelse via Have Kommunikation til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/screen_shot_2019-10-22_at_17.36.11.png

Michael og Christina under brylluppet. Foto: DR/Nicolas Cosedis

Christina mener ikke, at hendes liv kan rumme en baby lige nu.

"I den seneste tid er det da også blevet klart for mig, at Michael og jeg ikke kan tilbyde et barn det vi gerne vil. Det er den sværeste beslutning jeg har skulle træffe i mit liv, men samtidig er jeg også sikker på, at det er det rigtige for os begge," udtaler Christina.

Michael virker til at være enig i den svære beslutning, som parret har truffet i fællesskab.

Det fortæller "Gift ved første blik”-stjernen ligeledes i pressemeddelelsen.

"Det har slet ikke været nogen nem beslutning for os. Men vi kan ikke tilbyde et barn, den familie og de rammer, som vi begge ønsker vores kommende barn skal vokse op i. Den sidste tid har været svær og Christina har stået meget alene, da vi ikke har været sammen og haft meget lidt kontakt," udtaler Michael.

Sponsoreret indhold