Kendte8. december 2019

Ghita slagter Tinder: Forfærdeligt!

Skuespilleren Ghita Nørby er ikke vild med den populære dating-app Tinder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ghita-naerby.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

De fleste danskere, der er klar på at finde kærligheden, har prøvet dating-appen Tinder.

Selv om appen er populær blandt singler, så er det ikke en app, som Ghita Nørby bryder sig om.

Det fortæller skuespilleren i et interview med DR.

Her får Tinder drøje hug af den 84-årige stjerne.

- Jeg synes, Tinder er forfærdeligt! Det er jo et dyrskue - sådan noget handel, lyder det fra Ghita.

Ghita bryder sig ikke om, at man kan fjerne potentielle bejlere på grund ad deres udseende i appen.

Stjernen går så langt, at hun sammenligner appen med et kendt marked.


- Vores stræben efter kærlighed behøver da ikke ske gennem iPhone eller Tinder, eller hvad det ellers er for programmer. Så kan man sidde dér på sin telefon og bestemme, at han skal være lidt højere, lidt lavere, være brunøjet eller blåøjet - det er jo fuldstændig som at gå på Hjallerup marked, fortæller Ghita Nørby.

Ghita Nørby er i øjeblikket aktuel i Netflix-serien "Hjem til jul".

Sponsoreret indhold