Annonce
Kendte26. okt. 2022

Ghita Nørby spiller med i endnu en norsk juleserie

Den 87-årige skuespillerinde spiller blandt andet over for Sus Wilkins
Ghita Nørby spiller med i den norske Netflix-serie "Julestorm", der har premiere 16. november.
Ghita Nørby spiller med i den norske Netflix-serie "Julestorm", der har premiere 16. november.
 Foto: Martin Høien
Annonce

Netflix ser ud til at have fundet opskriften på succes, når det kommer til nordiske juleserier.

For endnu en gang skal en juleserie fra streaminggiganten foregå i Norge, og endnu en gang skal Ghita Nørby spille med i den.

Det skriver Ritzau ifølge B.T.

Serien hedder ”Julestorm” og kommer til at foregå i Oslo Lufthavn, hvor alle medvirkende strander i lufthavnen med kun 24 timer til jul.

I serien er også danske Sus Wilkins og Maibritt Saerens med på rollelisten. Sidstnævnte stoppede for nyligt som leder for skuespillerskolen i Aarhus efter blot to måneder i jobbet.

I 2020 medvirkede Ghita Nørby i den norske serie ”Hjem til Jul”, hvor hun spillede over for norske Ida Elise Broch.

Annonce

Her spillede den garvede skuespillerinde patient på et hospital, hvor Ida Elise var sygeplejerske.

Serien fik to sæsoner, men Ghita nøjedes dog med blot at være med i den første.

”Julestorm” har premiere den 16. november og udkommer i seks afsnit ifølge IMDB.

Annonce

Sponsoreret indhold