Kendte20. september 2023

Ghita Nørby i stor sorg: Aki er død

Den ikoniske danske skuespiller har mistet sin elskede hund
Begivenhed: Interview med Ghita NørbySted: Hjemme hos, Holtejour: John Lautrupdato: 20200709foto: Thomas Laursen
Ghita Nørby med sin elskede myndeghita Aki.
 Foto: Thomas Laursen

Der er blevet stille hjemme i villaen i Holte.

Der er ikke længere nogen logrende modtagelse, når den danske filmdronning sætter nøglerne i døren og træder ind i huset.

Hendes elskede hund, mynden Aki er nemlig død.

Det fortæller hun til Billed-Bladet.

- Min hund er desværre død, så jeg har ikke nogen lige nu. Og en hundeven kan ikke erstattes af en anden hund. Den er en del af mit hjerte og er der endnu, fortæller hun til ugebladet.

Nørby har haft hund lige siden hendes eksmand Dario Campeotto kom hjem med en firbenet ven engang i 60’erne.

Den introducerede sig selv ved at bide hende bagi, og det var simpelt hen kærlighed ved første bid, har hun tidligere fortalt.

Hun har altid sværget til én race.

- Jeg har altid haft mynder. De har et særligt sind. Den går ikke med dig hjem. Kun med mig. Den er meget loyal, forklarer hun.

”Baronessen fra Benzintanken”-ikonet savner sin pelsede ven.

- Jeg savner de der potelyde og lyden af at de drikker – det er en af de bedste lyde – man kan simpelt hen ikke regne rytmen ud. Den er helt skæv.

For nylig modtog hun Dyrefondets jubilæumspris for sin utrættelige indsats for dyrevelfærd.

Sponsoreret indhold