Kendte14. marts 2019

Ghita efter vanvidsinterview: - De udnytter situationen

Ghita Nørby sætter nu flere ord på det interview, der i går blev udgivet på Radio24syv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ghita-naerby.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ghita Nørby har ikke haft meget at sige, siden et kontroversielt program med hende blev sendt ud i æteren på Radio24syv onsdag morgen.

Her kom den 84-årige skuespiller med flere udtalelser og skældsord mod radiovært Iben Maria Zeuthen, og de hårde ord har fået flere til tasterne efterfølgende.

Hovedpersonen selv har dog ikke selv sagt for meget, og hun har blandt andet ikke vendt tilbage på SE og HØRs henvendelser.

Nu giver hun dog lidt svar tilbage til DR:

- Radio24syv udnytter denne her situation, så jeg tier bare stille, lyder det kortfattet fra den 84-årige skuespiller, der altså ikke er tilfreds med den måde, som Radio24syv har behandlet hele interviewsituationen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gh.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Ghita Nørby har fået masser af modvind, efter interviewet med Radio27syv. Foto: Mikael Rieck

Dokumentaren "Hele Danmark Ghita" fik flere til tasterne, fordi Ghita Nørby - ifølge mange - opførte sig ganske upassende og ubehageligt under interviewet med radiovært Iben Maria Zeuthen.

Ifølge Radio24syv viser dokumentaren, der altså kan høres på radiokanalens hjemmeside, nogle sider af Ghita Nørby, som nok vil komme bag på de fleste lyttere.

Og der er da også mange, der har brugt dagen på at diskutere, om skuespillerinden opfører sig klædeligt og passende under interviewet med Iben Maria Zeuthen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/iben_maria_zeuthen.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Iben Maria er radiovært på Radio24syv. Foto: Ritzau Scanpix

- Hvad tror du, at jeg tænker? spørger Ghita Nørby for eksempel på et tidspunkt intervieweren.

- Jeg tror, du tænker, at jeg er en idiot, svarer Iben Maria Zeuthen.

- Fuldkomment rigtigt, siger skuespilleren.

Få minutter inde i dokumentaren lyder det anklagende fra Ghita Nørby:

- Jeg forstår overhovedet ikke, hvad du mener. Du er meget, meget tåget. Først og fremmest er du sentimental. Det er jeg overhovedet ikke. Jeg står på mine meget kønne ben og er et dybt selvstændigt ældre menneske. Så alt, hvad der ikke har humor. Alt hvad der ikke har...at kunne se på sig selv og lade være med at være sød. Det interesserer mig ikke.

Iben Maria prøver igen:

- Så jeg skal bare lige forstå. Jeg som person. Jeg har været her i ni minutter cirka... interesserer dig ikke nok til, at du vil lade mig lave det her portræt?

Ghita Nørby syder:

- Jamen ved du hvad, det ved jeg da ikke noget om, du fortæller jo intet. Du er kun overfladisk. Yndig. Ser dejlig ud. Er en meget køn og smuk kvinde. Du fortæller mig intet. Du er kun i skjul. Hvor er du? Jeg er ret tydelig, skal jeg sige dig. Men hvor er du, som vil snakke med mig? Lad vær med at være det der udvendige spektakel, lyder det fra Ghita Nørby.

Det er svært at tyde, hvad det egentlig er, at Ghita Nørbys kritik af Iben Maria Zeuthen er, og det er svært at finde ud af, hvad Ghita Nørby mener.

Iben Maria Zeuthen fortæller i begyndelsen, at hun havde planlagt at lave et portræt af Ghita Nørby og planen var, at det skulle optages hjemme hos Ghita Nørby.

[node:aller-poll]

Aftalen mellem Iben Maria Zeuthen og Ghita Nørby var herefter, at de skulle optage syv timer i træk uden at stoppe båndoptageren.

Radioværten endte kun med at få lidt under to timer på bånd.

Og det er disse optagelser, der nu lægger til grund for dokumentaren, der altså har fået flere til at kritisere Ghita Nørby.

Du kan høre radiodokumentaren her.

Sponsoreret indhold