Kendte29. november 2021

Ghislaine Maxwell-retssag er begyndt: Hun manipulerede dem

Retssagen mod Ghislaine Maxwell er netop gået i gang i New York, og der er allerede kommet voldsomme anklager frem
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega563202_001_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Ghislaine Maxwell udvalgte unge piger, manipulerede dem og overdrog dem herefter til at blive misbrugt seksuelt.

Sådan lyder det mandag i retten i New York.

Her er en profileret sag mod den 61-årige britiske jetsetter blevet indledt med valg af jurymedlemmer og indledende bemærkninger.

- Hun udnyttede unge piger, manipulerede dem og overdrog dem til at blive seksuelt misbrugt, siger anklager Lara Pomerantz.

Maxwell er datter af og arving til den rige mediemogul Robert Maxwell.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega483683_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Retssagen mod Ghislaine Maxwell, den afdøde Jeffrey Epsteins ekskæreste, er mandag gået i gang i retten i New York. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega749684_003.jpg
 (Foto: MEGA)

Ghislaine Maxwell sammen med Jeffrey Epstein og Bill Clinton. Foto: MEGA

Hun er også tidligere kæreste med Jeffrey Epstein - en skandaleramt finansmand, der døde i august 2019 i en fængselscelle på Manhattan.

Ved retssagen mandag er hun tiltalt for at have været med til at rekruttere og misbruge fire mindreårige piger mellem 1994 og 2004. To af dem var 14 og 15 år gamle, da de angiveligt kom i kløerne på Maxwell og Epstein.

Statsanklagerne påstår blandt andet, at Maxwell blev ven med de unge piger og tog dem på shoppingture og i biografen, inden hun lokkede dem til at give Epstein nøgenmassage og seksuelle ydelser for penge.

Angiveligt deltog hun også selv.

Findes hun skyldig, står Maxwell, der er 59 år, til op til 80 års fængsel.

Sponsoreret indhold