Kendte14. december 2019

Gertrud Højlund: Kæresten skred

TV 2 News-værten Gertrud Højlund er ked af det og atter single, efter at hendes udkårne fik nok.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gertrud_hoejlund_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Kærligheden er ikke nem – heller ikke for dem på tv.

Det må 38-årige Gertrud Højlund sande, efter at hun og kæresten Jesper Bo Nielsen er gået fra hinanden.

Og nyhedsværten lægger ikke skjul på, at hun er ked af det.

– Han er sgu skredet. Håber stadig, han kommer tilbage. Jeg var så glad for ham, skriver hun til en følger på Instagram, der spørger, om hun har en kæreste.

Tilbage i juni fortalte TV 2 News-værten ellers, at hun og kæresten Jesper Bo Nielsen boede sammen, efter at de havde været kærester i tre år.

– Jeg er flyttet sammen med min kæreste, og han er flyttet hjem til mig. Vi har været sammen i tre år nu, sagde en glad Gertrud Højlund dengang til BILLED-BLADET.

Gertrud Højlund har tidligere været højskolelærer, og under folketingsvalget i år var hun vært "Højlunds Forsamlingshus" på TV 2.

Sponsoreret indhold