Kendte9. september 2023

George Clooney sætter ungkarlehybel til salg til vanvidspris

Filmstjernen købte villaen, længe før han blev en gift mand, og nu er han altså klar til at tage afsked med den
FILE - George Clooney,
George Clooney vil af med sin lækre hybel i Italien.
 Foto: Chris Pizzello/Invision/AP

Hvis du tilfældigt skulle ligge ind med 100 millioner euro (ja, du læste rigtigt), så er der godt nyt, for så kan du købe George Clooneys tidligere ungkarlehybel.

Den 62-årige filmstjerne har nemlig sat sin feriebolig ved Comosøen i Italien til salg, og han forlanger det svimlende beløb, der svarer til 746 millioner kroner, for den.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie er det ikke første gang, George Clooney forsøger at sælge den gigantiske villa, der ligger ud til den berømte sø.

I 2010 forlød det, at han ville sælge, fordi paparazzifotografer chikanerede hans naboer i forsøget på at tage billeder af skuespilleren.

EXCLUSIVE: (Mega Agency TagID: MEGA264489_017.jpg) [Photo via Mega Agency]
Sådan ser den dyre villa ved Comosøen ud.
 Foto: MEGA

I 2015 - året efter han blev gift med Amal Clooney - begyndte der også at florere rygter om, at George Clooney ville sælge villaen.

- George elsker området og de folk, der bor der, men han er bevidst om al den opmærksomhed, han tiltrækker, når han er i byen, sagde en anonym kilde dengang.

Indtil videre er det dog altså stadig George Clooney, der ejer den ekstravagante feriebolig, men ifølge Page Six skal han altså denne gang officielt have sat den til salg.

Man kan dog ikke forvente at finde boligen på salgsiderne, da filmstjernen har bedt om et "stille salg", hvilket vil sige, at hans mægler selv tager kontakt til folk, der kunne være interesserede i at købe.

George Clooney købte villaen af Heinz-familien i 2002, og han skulle dengang kun give ketchupfamilien ti millioner dollars for ejendommen - dermed kan skuespilleren altså se frem til en voldsom fin fortjeneste, såfremt han får den solgt for 100 millioner.

Ikke at han umiddelbart har brug for pengene, da han - udover sin karriere som skuespiller - også har tjent kassen på sin tequila-virksomhed, som han for nogle år siden solgte for en milliard(!) dollars.

Sponsoreret indhold