Kendte26. august 2020

Geo i voldsom ulykke: Faldt ned fra fire meters højde

Komikeren Geo faldt for lidt over to uger siden ned fra fire meters højde og pådrog sig grufulde skader. Nu deler han billeder fra sygesengen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geo.jpg
 (Foto: Aller Media)

Normalt er der kun smil og grin at spore hos Geo.

Men de sidste 16 dage har komikeren - der bærer det borgerlige navn Christian Geo Heltboe - ikke haft meget at smile over: han har nemlig været i stærke smerter.

For 16 dage siden faldt den 45-årige komiker fire meter ned under noget husligt arbejde derhjemme.

I faldet pådrog han sig grufulde skader og flere alvorlige brud.

Nu deler han så billeder fra sygesengen og afslører de skader, han nu kæmper med:

- De seneste 16 dage har jeg været godt og grundig sengeliggende pga. husligt arbejde i 4 meters højde - som jeg så faldt ned fra. Sååå brækkede sgu armen 3 steder, min skulder, slog hul i benet, slog hovedet og alt muligt andet, skriver Geo som kommentar til billederne, som han delte på sin instagram-profil onsdag formiddag.

Faldet kom yderst ubelejligt for komikeren. To dage inden var hans lille datter Saga nemlig kommet til verden:

- Så jeg har ikke været til megen hjælp med vores lille datter, Saga, som var 2 dage da det skete eller med vores søn, Mattis, på 17 måneder

- Heldigvis har vi haft familie boende fra day 1 siden som har hjulpet med alt nyd. fx billeder hvor min søster vasker mit hår med et decilitermål i sofaen, lyder det fra komikeren, som altså også har delt et billede, der viser søsteren i gang med at vaske hans hår.

Han tilføjer, at ulykken også betyder, at han ikke kommer, når der i aften afholdes Zulu Comedy Galla i Operaen.

Da Geo var 36 år, fik han konstateret testikelkræft. Han blev opereret, fik fjernet sin testikel og blev efterfølgende erklæret kræftfri.

Et halvt år senere vendte kræften dog tilbage – denne gang i den ene lunge. I den forbindelse gennemgik komikeren et kemoforløb.

Sponsoreret indhold