Kendte3 timer siden

Generationskløft? Her nægter Klaus Riskær Pedersens kæreste at feste med

Klaus Riskær Pedersen havde sin unge kæreste Tara med til premiere på Bakkens Hvile. Hun var dog ikke helt så investeret i fællessangen, som visse andre
Klaus Riskær, Morten Messerschmidt og Rane Willerslev var helt med på fællessangen til åbningen af Bakkens Hvile.
 Video: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Klaus Riskær Pedersen viser ny kæreste frem

Nu er det ikke nødvendigvis, fordi nogen her på SE og HØR taler af erfaring, men når man er kærester med en ældre herre, så møder man unægteligt en generationskløft eller to.

Det er der stor sandsynlighed for, at den 34-årige Tara måtte erkende, da hun onsdag aften var i byen med sin 70-årige rigmandskæreste Klaus Riskær Pedersen.

Her var der nemlig traditionen tro premiere på Bakkens Hvile, hvor Dot Wessmann og syngepigerne leverede et klassisk Bakkens Hvile-brag.

Og mens Klaus Riskær i tæt omfavnelse med DF-formanden Morten Messerschmidt og Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, skrålede med på musikken, var Tara noget mere tilbageholden.

Riskærs kæreste i det, der kunne ligne et "hvad laver jeg her?"-øjeblik.
Riskærs kæreste i det, der kunne ligne et "hvad laver jeg her?"-øjeblik.
 Foto: Mikael Rieck

SE og HØRs fotograf på stedet fangede det festlige øjeblik, og selv om de tre voksne herrer ser ud til at more sig gevaldigt, er der ingen tvivl om, at Riskærs flamme var skeptisk.

Tara får nemlig hverken sunget eller rokket med, og det kan jo - apropos generationskløft - både være, fordi hun ikke kender sangen, eller fordi det hele jo faktisk er pænt cringe.

Se hele klippet øverst i artiklen og se galleriet fra festlighederne nedenfor:

Åbning af Bakkens Hvile 2025

Sponsoreret indhold