UHYGGELIG seriemorder: Gemte kropsdele og kranier som souvenir

Foto: MEGA

Et gerningssted er næsten altid et sted, der ødelægger sjælen, men ikke meget kan sammenlignes med det som ventede politiet i Jeffrey Dahmers lille lejlighed på 2. etage i Milwaukee i USA.

I lejlighed 213 var der syv kranier og fire afhuggede hoveder – tre af dem lå i en fryser, mens et af dem lå i en kasse i køleskabets nederste hylde.

I en anden fryser var der kropsdele og i en stor blå tønde var der hovedløse torsoer og hænder.

Politiet fandt også mere end 100 billeder af mennesker i forskellige stadier af partering. Flere af dem så klamme, at selv politiet ikke kunne kigge på dem uden at blive dårlige.

Artiklen fortsætter under billedet... 

Jeffrey Dahmer indrømmede at have slået dem alle ihjem (Foto: MEGA)

Mellem 1978 og 1991 dræbte Jeffrey Dahmer 17 mænd og drenge. Mange af hans drab blev efterfulgt af agter med nekrofili og kannibalisme

Den uhyggelig seriemorder blev anholdt i 1991, da et af hans ofre slap væk.

- Jeg havde tvangsmæssige behov til at kontrollere dem, har Jeffrey Dahmer sagt til InsideEdition.

- Som min besættelse voksede, gemte jeg kropsdele som kranier og skeletter.

Jeffrey Dahmer dræbte sit første offer, en blaffer ved navn Steven Hicks, da han kun var 18 år gammel.  Han fik den unge mand fuld. Dahmer dræbte ham ved at slå ham i hovedet og bagefter kvæle ham. 

Han parterede Stevens krop og gemte delene i et afløbsrør

Her startede Dahmers 13 år lange besættelse af at dræbe.  

Den koldblodige morder har fortalt, at han valgte sine ofre ’ikke fordi han hadede dem, eller fordi han var sure på dem, men fordi 'han ønskede at beholde dem ved ham’.

Smagte på ofrene 

På et tidspunkt begyndte Dahmer at gå på bøssebarer, hvor han ville samle sin ofre op og tage dem med til hoteller eller til sin lejlighed, hvor han ville slå dem ihjel.

Han ville love dem penge eller sex og gav dem alkohol med stoffer i, før han ville kvæle dem ihjel. Ofte ville han have sex med ligen, før han begyndte at partere ofrene. 

Han fandt det aldrig frastødende at slå ihjel eller partere kroppene. I stedet blev han afhængig af det.

 Som tiden gik med at dræbe og partere mænd, begyndte han at smage på sine ofre, først var det af nysgerrighed, men senere blev det til en ide om ’et ønske om at føle de var en del af ham’.

- Jeg beholdte de mumificerede hoveder og kranier i en kasse i mit skab på arbejdet

- Jeg ville bare have personen tæt ved mig.

Han tog ofte billeder af sine ofre i forskellige stadier, så han senere kunne se tilbage på det og gennemleve det igen. 

Tæsket ihjel

Dahmer blev snuppet i 1991, efter han tog en mand ved navn Tracy Edward med hjem til sin lejlighed med intentionen om at dræbe ham, ligesom den lange række af andre drenge og mænd han havde haft med hjem i lejligheden.

Det lykkedes dog 32-årige Tracy Edward at flygte fra Dahmers lejlighed og kontakte politiet med et håndjern hængende om håndledet. 

- Han lyttede til mit hjerte, fordi han fortalte mig, at han ville spise det, fortalte det flygtede offer under retssagen i 1992.

Jeffrey Dahmer erkendte sig skyldig i samtlige drab.

- Det gav ikke mening at forsøge at skjule mine handlinger mere, fortalte han InsideEdition.

- Den bedste vej var, at hjælpe politiet med at identificere alle vidnerne og komme med en fuld tilståelse.

Det blev fastslået, at han ikke var sindssyg og fik en dom på 16 gange livsstid – fængsel i 957 år. Men han nåede ikke at sidde bag tremmer særlig længe, før han i 1994 blev tæsket ihjel i fængslet.

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close