Kendte23. september 2019

Garanti for kuldegysninger: Ny trailer til "Frozen 2" er udgivet

Ventetiden er snart ovre for de mange fans, der har ventet på en to'er af Disney-hittet "Frozen". En ny trailer lægger op til et stort drama, som uden tvivl efterlader kuldegysninger over hele kroppen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frozen_2_0.jpg
 Foto: YouTube

Elsa, Anna, Kristoff, Svend og Olaf er snart tilbage på det store lærred, når "Frozen 2" får verdenspremiere den 22. november.

Til at fordrive ventetiden har Disney nu forkælet de mange fans af hitfilmen med en ny trailer.

Og her bliver der ikke lagt skjul på, at efterfølgeren indeholder masser af drama.

Ligesom den første trailer hersker der en dyster stemning i trailer nummer to, som uden tvivl får fans verden over til at glæde sig endnu mere til premieren.

Se traileren her:

Artiklen fortsætter under videoen...

Tilbage i 2013 mødte vi for første gang Elsa, som er født med magiske kræfter - men vi får ikke svar på, hvorfor hun er det.

Det gør vi muligvis nu, når "Frost 2" rammer de danske biografer. Her begiver Elsa sig nemlig ud på en utrolig, men også farlig rejse mod nord for at finde sandheden om fortiden.

Med sin dystre stemning satte den første trailer for alvor en tyk streg under, at Elsas kommende rejse byder på store udfordringer. Det samme gør nummer to af forsmagen.

Se den første trailer her:

Artiklen fortsætter under videoen...

"Frozen 2" får verdenspremiere den 22. november i år, men det vides ikke endnu, om den også er at finde i de danske biografer den dag.

Sikkert er det dog, at med den nye trailer er der lagt op til endnu et storslået Disney-drama, som vil få fans af det isnende univers til at sidde yderst i biografsædet.

Sponsoreret indhold