Gang i ovnen igen: Dak Wichangoen er gravid

Sidste sommer var der champagne i maven.
Men denne sommer er champagnen skiftet ud med noget endnu mere dyrebart.
Dak Wichangoen er nemlig gravid.
Det fortæller hun i et opslag på Instagram.
- Der er noget i gryden igen, skriver hun.
I sommeren 2024 blev hun gift med manden Anders, og nu skal de sammen være forældre igen.
- Graviditeten har været, som den skal være, tænker jeg. Jeg har dog været og er utrolig træt. Kvalmen har været slemt og døjer stadigvæk. Men alt i alt godt, fortæller hun til SE og HØR.
Parret blev forældre første gang tilbage i 2021, og det var til datteren Lily.
Lily kom til verden 11 dage før terminsdatoen, og på trods af den lidt for tidlige fødsel, var det en sej kamp at bringe hende til verden.
- Vi sidder tilbage med en følelse af at vi har været på den fedeste og vilde druktur. Lidt omtåget men ved at det var fedt og at du helt sikkert ville gøre det igen, skrev parret dengang.
Og de ord viser sig nu at holde stik.
Dak Wichangoen og Anders Jensen skal snart være forældre til to.
Udover de kommende forældre til to - er der også en, der ser frem til at blive storesøster.
- Lily er stolt og glæder sig. Hun taler til og med "Blob" hver dag, lyder det fra Dak Wichangoen
Den tidligere ”Vild med dans”-deltager fortæller til SE og HØR, at de forventer, at den lille ankommer sidst på året eller først i det nye år.
Så det bliver spændende at se, om hun får lov til at fejre at være mor til to med et lille glas champagne nytårsaften.