Kendte28. maj 2023

Gamle billeder dukker op: Phillip Schofields elsker var 15 år gammel, da de mødtes

Skandalen vokser, mens flere oplysninger om den hemmeligholdte affære dukker op
Karrieren ramler sammen omkring Phillip Schofield, der nu har været nødt til at indrømme et forhold til en yngre ansat 
Karrieren ramler sammen omkring Phillip Schofield, der nu har været nødt til at indrømme et forhold til en yngre ansat
 Foto: Camera Press / MEGA

Indrømmelsen er ikke mere end et par dage gammel, men rygterne har eksisteret længe.

Og fredag gik den garvede britiske tv-vært Phillip Schofield så til bekendelse. Gennem flere år har han haft en affære med en yngre ansat, og havde således også været sin kone gennem 30 år – Stephanie Lowe – utro.

Ikke alene har afsløringen sendt chokbølger gennem det meste af England, men den truer også med at fungere som sidste dødsstød for det morgenprogram på ITV, som den yderst populære og vellidte vært Phillip Schofield står i spidsen for.

Og mens både hans karriere og forholdet til kollegaerne ligger i ruiner, finder den sommetider nådesløse britiske presse flere skandaløse detaljer ved det forhold, der nu er kommet frem i lyset.

Historierne om Phillips affære er at finde overalt i de britiske medier søndag 
Historierne om Phillips affære er at finde overalt i de britiske medier søndag
 Foto: Twitter, The Mail

Skaffede ham en samtale

Hos Daily Mail har de fundet og offentliggjort billeder af Phillip Schofield og hans unge elsker, der kun var 15 år gammel, da de to mødtes for første gang.

Det skete under et oplæg, som den erfarne vært holdt på en teaterskole.

Dengang gik den unavngivne mandlige ansatte stadigvæk i skole, og morgenværten tilbød ham først at skaffe en samtale som produktionsassistent på stationen ITV.

Dette førte til, at han som 18-årig fik jobbet.

Phillip Schofield sammen med sin 30-årige datter Molly. 
Phillip Schofield sammen med sin 30-årige datter Molly.
 Foto: Scott Garfitt/Invision/AP

Den mandlige ansatte, som også i perioder arbejdede direkte sammen med Schofield på morgenprogrammet ”This Morning”, er i dag i midten af 20’erne, mens Schofield er 61 år gammel.

Ifølge Daily Mail startede deres hemmelige forhold noget tid efter, han var begyndt i arbejdet på stationen.

Det skotske The Sun er blot et af de medier, der bestemt ikke har ry for at skåne de involverede kendisser. Her er det Schofields kollega, der lufter sine pointer midt i tv-værtens kæmpekrise. 
Det skotske The Sun er blot et af de medier, der bestemt ikke har ry for at skåne de involverede kendisser. Her er det Schofields kollega, der lufter sine pointer midt i tv-værtens kæmpekrise.
 Foto: News Licensing / MEGA

Lørdag aften reagerede den britiske tv-værts kollega gennem flere år – medværten Holly Willoughby – på hans indrømmelser.

Hun fortæller, hvor såret hun er over det faktum, at han har løjet for hende gennem længere tid.

– Da historien første gang begyndte at dukke op, spurgte jeg Phil (Phillip Schofield red.) om det var sandt, og her fik jeg at vide, at det var det ikke. Det har været meget sårende nu at finde ud af, at det var en løgn.

Holly Willoughby, der også er på skærmen hver morgen i "This Morning" reagerer i en story, hvor hun fortæller, hun føler sig "såret" over kollegaens løgne 
Holly Willoughby, der også er på skærmen hver morgen i "This Morning" reagerer i en story, hvor hun fortæller, hun føler sig "såret" over kollegaens løgne
 Foto: Instagram

Sponsoreret indhold