Kendte26. september 2020

"Game of Thrones"-stjerne Kit Harington skal være far

"Game of Thrones"-parret Kit Harington og Rose Leslie venter deres første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200106-010711-5-1920x1920we.jpg
 Foto: Ritzau / Scanpix

Kongen af Norden, Jon Snow aka Kit Harington og hustruen Leslie Rose venter deres første barn.

Det afslører den 33-årige Leslie Rose i Make Magazine.

"Game of Thrones"-stjernen fortæller ikke noget om sin graviditet i interviewet med magasinet, men på flere af billederne viser hun solt sin voksende baby-bump frem.

Magasinets moderedaktør, Ursula Lake, bekræfter desuden også den glædelige nyhed på sin Instagram-profil, hvor hun deler et billede af den gravide Leslie Rose.

- Et meget specielt kvinde-team, der fangede Rose i den her fantastiske tid, mens hun for første gang forbereder sig på moderskabet, lyder det fra moderedaktøren.

Kit Harington og Leslie Rose mødte hinanden under indspilningerne til den prisvindende HBO-serie, hvor de spillede rollerne som Jon Snow og Ygritte.

I 2016 bekræftede de langt om længe deres forhold efter årevis med rygter om, at de var kærester.

I januar 2019 blev parret gift i Skotland og bor nu i et hus i England, som Kit Harington selv har bygget.

Sponsoreret indhold