Fyret fra topjob: Nu har Biker-Jens fået nyt job

Foto: Lotta Lemche

I slutningen af november kom det frem, at Jens Romundstad, der blev kendt som Biker-Jens, efter han tilbage i 1998 deltog i den første udgave af "Robinson Ekspeditionen", havde mistet sit job som HR-direktør i Coop-koncernen

Nu kan den 49-årige tidligere tv-personlighed så skrive en ny stilling på cv'et. Ifølge Finans kan han fra 1. februar kalde sig for administrerende direktør i firmaet Solartag. 

Ifølge erhvervsmediet trådte Biker-Jens ind i virksomhedens bestyrelse i begyndelsen af december, få dage efter han mistede sit job hos Coop, og det har altså udviklet sig til, at han snart er firmaets administrerende direktør. 

Solartag laver tagløsninger med integrerede usynlige solceller. Der er 25 ansatte, og de forventer at omsætte for 60 mio. kr. i 2021. 

Jens Romundstad startede med at arbejde med HR hos Dagrofa, inden han i 2011 blev HR-chef i Fakta, som er del af Coop-koncernen. Senere blev han salgsdirektør, og i 2019 hed titlen HR-direktør, hvor han havde ansvaret for 4.000 ansatte og en omsætning på omkring 4 mia. kr. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close