Kendte19. maj 2022

Fuld fart på: Robert Hansen på ferie med to unge kvinder

Robert Hansen ligger ikke på den lade side. For nyligt dukkede politiet op på hans hjemmeadresse, og nu er den skandaleramte skuespiller angiveligt taget på ferie med to unge kvinder.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_mho1958.jpg
 Foto: Martin Høien

For et par uger siden dukkede politiet hjemme hos Robert Hansen, og nu er der igen fart på hos skuespilleren.

I forbindelse med politibesøget afviste Robert, at han skulle være anholdt eller have gjort noget kriminelt.

Han afviser også rygterne om, at han skulle have slået kæresten Julie Starris. Hun forklarede også til SE og HØR, at Robert aldrig har slået hende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/robs.jpg
 Foto: Privat

I april stod Robert og Julie frem som kærester. Det gjorde de i et kærligt interview med SE og HØR (Foto: Privat)

Ferie med unge kvinder

Efter politidramaet har Robert holdt lav profil på de sociale medier, men tirsdag kom der fut i fejemøget igen.

Her delte skuespilleren en række billede på sin Instagram-story, hvor han er sammen med to unge kvinder. Ifølge SE og HØR oplysninger er de to lyshårede kvinder begge i starten af tyverne.

Den 42-årige skuespiller så ud til at hygge sig i det kvindelige selskab, hvor kæresten Julie ikke var med på billederne. Blandt andet var Robert og de to piger til tatovør - taget direkte ud af "Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2".

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robert_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

I september sidste år dragede Robert på afvænning i tre måneder for at komme ud af sit misbrug af alkohol og kokain (Foto: Mikael Rieck)

Men her stoppede den festlige tur altså ikke. For man kunne yderligere se på Roberts story, at turen gik videre.

- Vi tager på ferie, skrev Robert på sin Instagram-story til et billede af ham og de to blondiner.

SE og HØR har forsøgt at komme i kontakt med Robert Hansen for at få svar på, hvem pigerne er, om han er på ferie med dem, og om han stadig er kærester med Julie Starris. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Ligeledes har vi forsøgt at få en kommentar fra Julie Starris, men hun er heller ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold