Kendte20. august 2023

Frygteligt: Tv-vært har mistet begge forældre i bilulykke

Tv-vært Phil Spencer – der blandt andet kendes fra den britiske udgave af ”Beliggenhed” – har på tragisk vis mistet begge sine forældre i en bilulykke
Tv-vært Phil Spencer har mistet begge sine forældre i bilulykke. 
Tv-vært Phil Spencer har mistet begge sine forældre i bilulykke.
 Foto: Sky News

Fredag blev den britiske tv-vært Phil Spencer ramt af en personlig tragedie.

Her mistede værten – der blandt andet kendes fra den britiske udgave af ”Beliggenhed” – begge sine forældre i en bilulykke.

Det oplyser hans kollega, Kirstie Allsopp, i et rørende opslag på Instagram, hvor hun har delt et billede af det dræbte ægtepar.

– Dette dejlige billede, taget for nylig i deres hjem i Kent, viser Anne og David Spencer. Jeg er frygtelig ked af at måtte meddele, at de begge i går blev dræbt i en bilulykke nær deres hjem.

– De var landmænd, dyreelskere og hengivne forældre til Robert, Caryn, Helen og Philip, og de beundrede deres otte børnebørn. Den eneste trøst er, at de døde sammen, og at de på den måde aldrig vil skulle begræde tabet af hinanden, skriver Kirstie, inden hun beder alle sine følgere om at sende kærlige tanker i retning mod familien.

Phil Spencer og Kirstie Allsopp har de sidste 20 år stået i spidsen for det uhyre populære boligprogram ”Location, Location, Location”. Herhjemme er boligprogrammet – der hedder ”Beliggenhed” – også uhyre populært.

Sponsoreret indhold