Kendte7. januar 2022

Friere end nogensinde: Nu smider Britney ALT

Kun et par emojis står i vejen for det fulde udsyn i Spears’ nyeste opslag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvordan fejrer man bedst, at man langt om længe er kommet fri af 13 års fuld kontrol fra farmand og resten af familien, mens man har været umyndiggjort og forhindret i – for os andre – helt almindelige ting som at drikke vin og bruge penge på en kop kaffe?

Spørger man popstjernen Britney Spears, så har hun en idé til en passende Instagram-magtdemonstration. Man tager simpelthen tøjet af.

Det er i hvert fald hvad den 40-årige Britney valgte at gøre, da hun sent torsdag aften dansk tid skænkede internettet et stykke med bart.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/britney2.png
 Foto: Instagram, Britney Spears

Sådan kan man også fejre sin frihed. (Foto: Instagram, Britney Spears)

- Fri kvinde-energien har aldrig føltes bedre, skriver hun under opslaget, hvor hun på billedet kun er iført lyse selvsiddende strømper og et halssmykke.

Længeventet vin

”Toxic”-sangerinden må siges at have brugt de sociale medier til at fejre sin nyvundne frihed på det seneste. Eksempelvis fik hun afsløret overfor sine 38,4 millioner følgere, at hun for første gang siden værgemålets begyndelse i 2008 nu har nydt et glas rødvin.

Og at hun desuden følger flittigt med i folk kommentarer, som hun kalder ”hadefulde”.

Måske er det årsagen til, at hun under sit nyeste ”nøgne” post har slået kommentarerne helt fra.

Artiklen fortsætter under opslaget:

Om vi i fremtiden kan forvente at se flere afklædte posts fra popprinsessen, må tiden vise, men i sommer lod Britney til at bruge sin platform til netop topløse delinger, mens hun stadig kæmpede for at blive fri af hendes 69-årige far Jamie Spears kontrol over hende.

Nøgen og ærlig

Da værgemålet i efteråret endelig var fortid, delte Spears desuden nogle sexede glimt fra ferien med sin forlovede Sam Asghari.

Verden har i det hele taget fået mere og mere at se af Britney det seneste år. Og her mener vi ikke bare fysisk.

Ærligt har hun – både overfor retten og i sine Instagram-opslag – fortalt om de mange år, hvor hun havde absolut ingen selvbestemmelse, blev tvunget til at arbejde, mens folkene bag hende bestemte over alle dele af hendes tilværelse.

- Jeg havde en oplevelse for tre år siden, hvor jeg stoppede med at tro på Gud! Uden nogen grund blev jeg såret fra alle vinkler, og min familie sårede mig, skrev hun i et nyligt opslag, hvor hun endnu en gang kritiserede familien Spears for deres handlinger gennem de sidste 13 år.

- Jeg var i en chok-tilstand, og den måde, jeg klarede mig på, var ved at være i benægtelse. Det var for meget til virkelig at konfrontere.

Sponsoreret indhold