Kendte31. maj 2020

”Friends”-stjerne indrømmer: Så længe siden er det, vi har været sammen

Selvom ”Friends” havde premiere tilbage i 1994, så ses serien stadig troligt af mange fans verden over. Men venskabet var vist ikke nær så tykt i virkeligheden som i serien lyder det nu fra Lisa Kudrow
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.00524668.jpg
 Foto: MEGA

Serien ”Friends” kørte 1994 til 2004 og tryllebandt seerne fra første øjeblik.

Selv i dag, mere end 16 år siden sidste afsnit rullede over skærmen, ser fans stadig troligt med, når det sendes på tv’et, eller når det streames på Netflix.

Derfor var det også til manges store glæde, da det tidligere i år blev bekræftet, at holdet bag serien ville vende tilbage med en ganske særlig genforeningsepisode – med alle de gode, gamle skuespillere.

Men trods skuespillernes stærke bånd på settet, så lader det til, at det ikke har været nær så stærkt off-set. De har i hvert fald ikke været i rum sammen alle seks i 25 år, fortæller Lisa Kudrow, der spillede ”Phoepe Buffay”, til Entertainment Tonight.

Faktisk har de seks kun mødtes til én privat middag i løbet af de 25 år, der er gået, siden serien havde sin premiere.

Og derfor glæder hun sig også til endelig at kunne blive genforenet med Matthey Perry, Jennifer Aniston, David Schwimmer, Matt Le Blanc og Courtney Cox.

- Jeg kan ikke vente til, at det sker, fortæller hun i interviewet.

- Jeg kan kun forestille mig, at det bliver sjovt. Jeg mener, det bliver virkelig sjovt.

https://imgix.seoghoer.dk/mega504155_002.jpg
 Foto: MEGA

Lisa Kudrow spiller den småskøre og sjove Phoebe Buffay i serien. Foto: MEGA

Den 56-årige skuespillerinde afslører også, at det faktisk først var, da serien fandt sin vej til streamingtjenesten Netflix, at castet begyndte at overveje, om en genforening kunne være en god ide.

Og nu sker det endelig, selvom ivrige fans må vente lidt endnu med gensynsglæden på grund af den endnu verserende coronavirus, der har sat hele verden på pause.

For optagelserne skulle have fundet sted allerede i denne måned, men det er ikke blevet til noget, og det er endnu ikke meldt ud, hvornår de overvejer at genoptage arbejdet.

Sponsoreret indhold